Dragør Nyt nr. 39
– den 22. september 2015
Samtidig står vi i den triste situation, at den profylaktiske indsats i børnehaver og skoler stort set er stoppet, og at ældreområdet mangler støtte til mundpleje. Vores sosu-medarbejdere står ofte alene med ansvaret for at hjælpe vores ældre med tandbørstning og mundhygiejne – uden den nødvendige faglige viden og uden sparring fra den kommunale tandpleje. Opgaven varetages også her af en ekstern virksomhed, men ressourcerne kunne anvendes langt bedre ved at inkludere omsorgstandplejen i den kommunale tandpleje.
Jeg har selv arbejdet i tandlægebranchen i over 20 år – først som tandplejer, senere som underviser på tandplejeruddannelsen på Københavns Universitet og nu som nordisk produktchef for Straumann Group, der producerer tandimplantater og kirurgisk udstyr til både private og offentlige tandklinikker.
Jeg ved, hvordan en tandlægepraksis kan fungere langt mere effektivt og give værdi for både patienter/borgere og samfund, og jeg kan se, at vi i Dragør har mistet den røde tråd, der skal til for at få det til at fungere optimalt.
Når en kommunal tandpleje mister sin faglige sammenhængskraft – i Dragørs tilfælde koblingen mellem forebyggelse, almindelig tandbehandling, tandregulering og omsorgstandpleje – så mister vi både økonomisk overblik, kvalitet og ikke mindst service til borgerne.
I dag betaler vi for dyre henvisninger, eksterne konsulenter og ydelser, som i langt højere grad kunne give værdi for pengene, hvis vi optimerede den kommunale tandpleje og beholdt behandlingerne og personalet internt i kommunen.
Det kan og skal vi altså gøre bedre.
Venstre ønsker at genoprette en fagligt stærk og økonomisk ansvarlig tandpleje i Dragør Kommune.
Vi mener, at det kan lade sig gøre – og at det ikke kræver flere penge, men bedre struktur og smartere organisering.
Her er nogle af de ting, vi vil arbejde for:
Der er uden tvivl dygtige medarbejdere i Dragørs kommunale tandpleje. De fortjener en ledelse, der sikrer et højt fagligt niveau samt en politisk retning, der sikrer, at ressourcerne anvendes optimalt.
Venstre vil tage ansvar for, at Dragørs kommunale tandpleje bliver en del af løsningen, så de mange ressourcer, vi hvert år bruger, anvendes korrekt.
Vi skal skabe en tandpleje, der bygger på mere borgernær service, høj faglighed og sund fornuft – til gavn for både børn, deres forældre og ældre.

Og selvfølgelig PFAS-forureningen, der har lukket alle vores vandboringer og forurener vores badevand på Nord.
Vi havde et ønske om at samle alle partierne i Dragør om fælles fodslag over for lufthavnen. Det ser ud til, at vi lykkedes med det. Vi ønsker handling og ikke kun hensigtserklæringer. Der er rigtig mange ting, lufthavnen kan gøre for at mindske generne. Det er bare om at komme i gang.
Som indledning til mødet havde vi inviteret gruppen Borgere mod lufthavnsforurening. Gruppen består af helt almindelige borgere fra Kastrup/Tårnby og København, der har fundet sammen for at gøre en fælles indsats for at begrænse lufthavnens forurening med ultrafine partikler og støj og derved sikre sundere vilkår for amagerkanere.
Gruppen skriver desuden i deres folder: »Vi er ikke imod lufthavnen, der skaber arbejdspladser og er et vigtigt trafikalt knudepunkt. Vi er imod den konstante udvidelse og udsigten til endnu mere støj- og partikelforurening i vores lokalmiljø. Vi ønsker derfor, at lufthavnen skal leve op til de samme miljøkrav omkring støj- og partikelforurening, som gælder for andre virksomheder i Danmark.«
Tænk, at vi i et så reguleret land som Danmark har en rigtig stor arbejdsplads, hvor der ikke stilles miljø- og klimakrav. For eksempel skal dieselbiler have filtre på, men fly behøver det ikke. Derfor brændes der hver dag en million liter ufiltreret flybrændstof af i lufthavnen. Forureningen er størst, når flyene letter og lander. Så Folketinget og lufthavnen skalter og valter med mere end 200.000 beboeres helbred på Amager, men værst går det ud over dem, der bor tættest på, og dem, der arbejder i lufthavnen. Det er ikke okay.
Borgere mod lufthavnsforurening skal have stor ros for det kæmpe arbejde, de laver med at gøre opmærksom på de store problemer. Og det ser langsomt ud til, at det lykkes at få flere og flere til at få øjnene op, også politikerne. De afholder borgermøder. De kontakter og holder møder med politikerne på Christiansborg og politikerne i Københavns Kommune og Tårnby Kommune.
En af deres større bedrifter er, at de har udviklet en app, hvor man kan klage over støj- og lugtgener. Fra at der stort set ikke kom klager om støj og lugt, har der siden appens lancering i 2019 været over 100.000 klager. Og det er vel at mærke ikke fra de samme fem personer. Det er borgere fra Dragør til Christianshavn, der sender klager.
Vi er en del i Dragør, der bruger appen, men der kan godt være endnu flere, for jo flere, der henter appen og klager, des stærkere et signal sender vi til politikerne. For det er jo Folketinget, der sætter rammerne for lufthavnens ageren.
Læs mere om appen, gruppens arbejde og de mange fakta på deres hjemmeside: lufthavnsforurening.dk eller på Facebook: Borgere mod lufthavnsforurening.
5. Daginstitutioner
»Socialdemokratiet arbejder på at tiltrække og fastholde flere dygtige pædagoger. Vi skal derfor fortsat tilbyde videreuddannelse af alle vores dygtige og engagerede medarbejdere og finde muligheder for at støtte dem økonomisk, så vi kan skabe en god og tryg hverdag for børn og unge.«
6. Klima og natur
»Jeg vil være med til at sikre, at kommunen aktivt medvirker til at sikre, at der er tilstrækkeligt med el-ladepladser i kommunen – til gavn for borgerne og klimaet. Kommunens egen bilpark skal være grønnere. Alle nye personbiler skal indkøbes som elbiler. Også kommunens øvrige maskinpark skal elektrificeres om muligt.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Det er vigtigt for Socialdemokratiet både at anbefale og understøtte erhvervslivets muligheder for at tage et socialt ansvar. Det kan for eksempel ske i form af fleksjob, men også ved at oprette fritidsjob til unge. Desuden bør der etableres flere lærlinge- og elevpladser lokalt.«
8. Fritidslivet
»Vi vil arbejde på at skaffe større muligheder for unge, så de kan mødes til relevante aktiviteter – gerne i samarbejde med UngDragør. Alle borgere skal have mulighed for livslang læring uanset økonomisk formåen. Vi vil arbejde for at udvide ordningen med aktivitetstilskud til pensionister, så det også ydes til arbejdsledige.«
9. Kulturlivet
»Med vores kulturpolitik vil vi gerne støtte nye tiltag, og vi vil være åbne for at tænke nyt, så vi kan være fælles om at udvikle kulturlivet i Dragør. Samtidig skal vi stadig bakke op om alle de frivillige, der yder en kæmpe indsat i alle vores foreninger, for at de kan fungere i dagligdagen.«
10. Ungdomslivet
»Jeg tænker, at det er de unge bedst til at svare på. Et stærkt ungeråd kunne være en god mulighed for dialog med os politikere.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Vi vil give mulighed for modernisering og udvikling ved fortætning i eksisterende boligkvarterer og ved nybyggeri i randområderne. Der skal etableres et seniorboligfællesskab. Vi skal tillade opdeling af eksisterende parcelhusgrunde – gerne ned til 500 kvadratmeter – da der er behov for mindre boliger.«
12. De mest sårbare i samfundet
»Når og hvis man har brug for hjælp, råd og vejledning, skal vi som kommune være klar til at yde hjælpen, når den efterspørges. Vi skal derfor sikre, at borgerne kender til kommunens tilbud samt de supplerende tilbud, der er mulighed for, gennem det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune.«
Alder: 61 år.
Uddannelse og job: Specialarbejder i Dragør Kommune, vej- og gartnerafdelingen.
Familie: Gift med Susanne R. Feldstein på 21. år med to døtre, to svigersønner og fire dejlige børnebørn.
Fritidsinteresser: Holder gæs i Gåserepublikken, har heste og en enkelt travhest, som har min store interesse. Nyder også at gå på jagt med hunden.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Har siddet i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet i Dragør i de sidste 12 år – det vil sige i tre valgperioder.
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
Det skal der laves om på.
Derfor er der nu akut brug for at ryste posen blandt partier og politikere, så vi kan få en ny og anderledes sammensætning af kommunalbestyrelsen, der kan give nye bud på, hvordan Dragør bliver det bedste sted at bo og leve for alle – både stærke og svage, unge og ældre.
Det kræver i første omgang nytænkning hos vælgerne. Og jeg håber for vores alles skyld, at også de yngre vælgere og nye tilflyttere til kommunen, der kan tænke ud af boksen uden at være bundet af vanetænkning og traditioner, vil bruge deres stemme til at skabe fornyelse den 18. november.
På 9.-klassernes demokratidag i Dragør kom flere elever med et stærkt og vigtigt forslag: et ungdomshus eller værested for unge fra 9. klasse og op gennem ungdomsuddannelserne. Et sted, hvor de kan mødes, hygge sig og tage ansvar – på egne præmisser, så de fortsat kan høre til i Dragør i stedet for at tage til andre kommuner for at hygge sig.
Jeg synes, at det er en fantastisk idé, og jeg vil arbejde for, at vi gør det til virkelighed.
Vi har allerede bygninger i kommunen, som kan dedikeres til formålet. Vi har ansvarlige unge, der gerne vil sørge for, at stedet får liv, og vi har forældre, der tilkendegiver, at de er klar til at støtte op om projektet. Sådan et værested vil kunne styrke fællesskabet blandt de unge i byen og gøre det mere attraktivt at være ung i Dragør.
Ved at lytte til de unges ønsker giver vi dem reelle muligheder for at forme deres egen by.
En investering i ungdomslivet i Dragør er en investering i vores fælles fremtid i byen. Derfor er et værested til de unge en af de mærkesager, jeg går til valg på den 18. november.
Dertil kommer, at vi vil arbejde for at udvide køkkenerne på daginstitutionerne, så alle institutioner og forældrebestyrelser har mulighed for at tilbyde gode måltider til børnehavebørnene. Det vil være et godt tiltag for familierne.
I skolerne vil vi arbejde for en to-lærerordning i indskolingen, men også gerne på andre klassetrin. Dette vil give bedre muligheder for holddannelse og gruppebaseret undervisning, ligesom det kan medvirke til at skabe mere rummelighed i den enkelte klasse.
Vi vil også fortsat arbejde for at videreudvikle vores specialklasserækker og finde egnede lokaler til disse elever. For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at vi skaber gode rammer for lokale specialtilbud. Dermed giver vi vores børn de bedste muligheder for at bevare og udvikle deres nære relationer og samtidig en større mulighed for at gå til idræts- eller fritidstilbud sammen med kammeraterne.
Vi ønsker, at alle elever i Dragør fortsat møder en fleksibel skole, hvor der eksperimenteres og undersøges, hvor der veksles mellem faglig fordybelse og temaperioder, og hvor Friluftsskolens aktiviteter også prioriteres – kort sagt en skole, hvor eleverne trives, uddannes og dannes i et højt fagligt og trygt miljø.
Derudover vil vi også have vores opmærksomhed rettet mod at tiltrække tilstrækkeligt uddannet personale til at varetage undervisningen af vores børn i skolerne.
Vi glæder os over den positive udvikling, vi nu ser i UngDragør. Det er tydeligt, at klubberne er på vej til igen at blive et vigtigt samlingspunkt for vores unge – et samlingspunkt, hvor fællesskab, tryghed og gode aktiviteter er i fokus. Socialdemokratiet vil bakke op om, at denne udvikling kan fortsætte.
Samtidig vil vi gerne understrege, hvor vigtigt det er, at både UngDragør og vores sfo’er er inkluderende fællesskaber. Alle børn og unge skal have mulighed for at deltage – også dem med særlige behov. Derfor ønsker vi at styrke ressourcerne til pædagogisk støtte, så der både er tid, faglighed og nærvær til at rumme alle børn.
Sfo’en og klubmiljøerne er steder, hvor børn får lov til at udvikle sig, skabe relationer og opleve, at de hører til. Det gælder i særlig grad de børn og unge, som har brug for lidt ekstra støtte i hverdagen. Det fællesskab og den anerkendelse kan være afgørende for deres trivsel og udvikling.
Vi tror på, at investeringer i børn og unge er en investering i Dragørs fremtid. Derfor vil Socialdemokratiet fortsætte med at arbejde for stærke, inkluderende fællesskaber – hvor alle børn og unge kan være med, udvikle sig og føle sig hjemme.
Med venlig hilsen
Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat
Liss Porsborg, kandidat til kommunalbestyrelsen


Susanne Feldstein

Der blev både sunget og fortalt, da tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech onsdag den 29. oktober kl. 19 gæstede Dragør Kirke til arrangementet »Syng dig glad med Grundtvig«. Med afsæt i udvalgte sange og salmer fortalte hun om N.F.S. Grundtvigs liv og virke – både som præst, salmedigter, politiker og folkeoplyser.
Birthe Rønn Hornbech begrundede sine valg af salmer og bidrog med historiske og personlige refleksioner om Grundtvigs betydning, både i sin samtid og i dag. Publikum blev inviteret til at synge med og var aktive deltagere i en aften, hvor Grundtvigs mange facetter blev foldet ud gennem både ord og toner.


3. Ældrepleje
»Man holder ikke op med at mene noget, blot fordi man bliver gammel, og for mig er værdighed et nøgleord. Min mor modtager hjælp hele døgnet, og vi kender udfordringen i at være afhængig af andre. Vi skal sikre en stabil og kompetent medarbejderstab på både Enggården og i hjemmeplejen, og at Wiedergården kan fortsætte sit vigtige arbejde i samarbejde med gode, frivillige kræfter.«
4. Folkeskoler
»Vi har rigtig gode skoler i Dragør, og den kommende reform giver dem – heldigvis – bedre mulighed for selv at tilrettelægge undervisningen, hvilket forventeligt vil gøre dem endnu bedre. Men der vil altid være børn, som har behov for ekstra omsorg, og dem har jeg et særligt fokus på. Derfor er jeg utrolig glad for, at vores nye specialklasserække er kommet så godt fra start, og både hos dem, og i forhold til børn i almindelige klasser, skal vi altid være obs på trivsel.«
5. Daginstitutioner
»Også Dragør har udfordringer med tiltrækning af arbejdskraft, men vi har rigtig gode institutioner, som gør en stor indsats for, at vores mindste borgere får en god start i livet. Vi har en målsætning om, at 60 procent af medarbejderne skal være uddannede. Der er vi ikke helt endnu, men det er fortsat vores ambition.«
6. Klima og natur
»Jeg arbejder professionelt med grøn omstilling af den globale skibsfart og har stærke holdninger til emnet. Klimaet har brug for et lavere energiforbrug og dermed færre udledninger. Naturen har grundlæggende behov for beskyttelse. SMV-regeringen forsømmer begge dele, og jeg vil gerne bidrage til både lokal omtanke og til, at vi får flere stærke danske løsninger ud i verden for at gøre en reel forskel globalt.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Det er velkendt, at det gør en forskel at handle lokalt, hvilket jeg selv er meget bevidst om. Samtidig ser jeg gerne mere erhvervsudvikling, som skaber arbejdspladser og styrker kommunens økonomi. Jeg er fortsat tilhænger af at udvikle A.P. Møllers Allé II med små og mellemstore virksomheder. Vi har samtidig et rigtig godt samspil med vores erhvervsdrivende om vores nye erhvervs- og turismestrategi, for eksempel om lokal gastronomi og iværksætteri.«
8. Fritidslivet
»Lige netop i fritidslivet viser det sig tydeligt, at vores lille kommune er ressourcestærk. Vi har rigtig mange foreninger og fritidsaktiviteter med tilbud til alle aldre og interesser: fra idræt og kultur til spejderarbejde og voksenundervisning. Der er rig mulighed for at blive aktiv både som deltager og frivillig, og vi arbejder på en ny kultur- og fritidspolitik, så vi bedst muligt kan bakke op om alle gode initiativer.«
9. Kulturlivet
»Dragør har en fantastisk kulturarv, som er utrolig vigtig at værne om. Vi har fra C foreslået at styrke vores fastelavnstraditioner med endnu flere aktiviteter, og jeg synes også, at den syngende kommune er et dejligt initiativ fra Musik- og Kulturskolen. Samtidig skal der være plads til ny kultur som events og musikarrangementer, men på en balanceret facon med respekt for beboere i området, ikke mindst i den gamle by.«
10. Ungdomslivet
»Jeg har været med til at søsætte UngDragør, som samlede klubberne og ungdomsskolen og nu har rigtig mange gode tilbud til børn og unge. Storbyen trækker i vores teenagere, men det er vigtigt at komme fra stærke, sociale fællesskaber, hvor man kender og passer på hinanden. Vi har et fælles ansvar for at lære de unge gode vaner – både som kommune og som forældre.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Jeg er meget opmærksom på behovet for flere mindre boliger til ældre og enlige, men vi har en kæmpe udfordring med restriktioner i støjzonen fra lufthavnen, som desværre rækker langt ind i vores boligområder. Vi ønsker hverken at bygge på Engvej eller i Hvidtjørnen, men er åbne for boligudvikling i Rødtjørnen, så snart der ikke længere er behov for flygtningeboliger.«
12. De mest sårbare i samfundet
»De medborgere, som er i denne gruppe, har ofte mange forskellige udfordringer, for eksempel en blanding af psykiske problemer og et misbrug, som kræver en bred indsats. For mig er det vigtigt, at vi, uanset hvad, betragter personen som en ressource, der med den rette hjælp kan leve et værdigt liv til glæde for både ham/hende og de pårørende. Nogle kan arbejde og andre ikke. At favne begge grupper handler for mig om ordentlighed.«
Alder: 53 år.
Uddannelse og job: Uddannet cand.mag. og journalist og videreuddannet inden for strategisk kommunikation og psykoterapi. Arbejdede i mange år som nyhedsjournalist på blandt andet Christiansborg og har senere været presse- og kommunikationschef i en kommune og et ministerium. Arbejder nu som chef for public affairs og kommunikation hos Danske Maritime (den maritime industris brancheorganisation).
Familie: Gift med Klaus og mor til Victor på 16 år og William på 14 år. Vi har boet i Søvang siden 2004, hvor familien også omfatter kat og høns.
Fritidsinteresser: Vi har motorbåd liggende i den nye havn og elsker at sejle. Nærheden til naturen i Dragør – både skov, hav og marker – betyder i det hele taget meget og var en af årsagerne til, at vi bosatte os netop her. Derudover holder vi meget af at rejse og opleve nyt i både ind- og udland, ligesom jeg også forsøger at få læst nogle gode bøger og benytte mig af diverse kulturtilbud, når tiden tillader det.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2021.
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
»Jeg havde engang en træner, der sagde, at man altid skal træne det, man er dårligst til. Og det er jo ikke vildt sjovt hele tiden at træne noget, man ikke er ret god til. Men når det så klikker, og det fungerer, så er det jo også bare noget af det bedste,« lyder det fra Oscar Holm Bredkjær over telefonen.
Få dage efter at Oscar Holm Bredkjær er landet i South Carolina, kommer nyheden om, at han – sammen med en anden Dragør-dreng, Mikkel Tingsted Blum – er udtaget til landsholdstruppen i 2026.
Han træner minimum seks dage om ugen og holder normalt kun fri dagen efter en turnering. Uanset om det så er VM eller en collegeturnering. Golf er ikke en meget fysisk sport, men følingen med kølle og golfbold, det perfekte slag og sving – det får man kun, hvis disciplinen er helt i top.
»Jeg har da ikke lyst til det hver eneste dag. For at være helt ærlig. Der er forskel på at gå og hyggespille golf med vennerne – det kunne jeg godt hver dag – men træning er noget andet. Og det er lidt skørt, for træning er en af de ting, jeg nyder mest ved golf, men det kan også være det, man nyder mindst,« siger Oscar Holm Bredkjær.
En træt eller dårlig dag en gang imellem piller dog ikke ved det store billede af, at han synes, at det er en helt fantastisk og særlig oplevelse at gå på college i USA, møde mennesker og golfspillere fra hele verden, spille golf i ét væk og samtidig få en uddannelse.
»Det er næsten mere, end man kan bede om. Der er ikke meget at klage over,« siger han beskedent.
Selvfølgelig var det hele ikke nemt i begyndelsen. Det var vildt ikke bare at skulle flytte hjemmefra, men at flytte om på den anden side af Atlanterhavet.
»Heldigvis havde jeg en af mine gode venner fra Dragør med det første år. For det var da vildt at vænne sig til skolen, at snakke engelsk hele tiden, at savne sin familie og så samtidig at skulle performe i en sport. Det er mange ting at balancere på en gang, men man vænner sig hurtigt til det. Det er virkelig en stor oplevelse, og jeg prøver at nyde det så meget som muligt,« forklarer Oscar Holm Bredkjær.
Drømmen er at komme til at leve af golfen. Han ved, at det er svært, for der er mange om buddet. Og ud over perfekte slag kræver det også gode sponsoraftaler.
»Men en oplevelse som VM giver motivation til at arbejde videre, for at det kan blive en levevej,« fortæller han.
Uanset hvordan det går, slipper han ikke Dragør Golfklub helt. Både VM i Singapore og golfturneringer i USA er jo kæmpestort, men alligevel er det en helt særlig følelse, der rammer ham, når han går en runde ved de velkendte huller i Dragør.
»Det er i Dragør, jeg føler mig mest tryg på en golfbane, så jeg elsker at komme derud. Når jeg kommer derud, ser jeg barndomsvenner og mennesker, jeg har kendt, siden jeg var 11 år gammel. Det er et superdejligt miljø at komme ud i. Jeg er jo vokset op i den klub og har fået en masse læring med mig,« forklarer Oscar Holm Bredkjær, der derfor også stadig spiller på Dragør Golfklubs divisionshold, når tiden tillader det.

Denne rute drives udelukkende af Region Hovedstaden, og jeg håber, at den nye Region Øst vil fortsætte med driften. Men der er en lille tvivl hos mig. Regionen modtager et årligt beløb til kollektiv trafik, og regionen skal så fordele midlerne. Men regionen har, ud over busserne, andre trafikudgifter. De giver tilskud til flere lokaltog, til metro og nu også til en letbane, hvor anlægsprisen er blevet små to milliarder dyrere end ventet.
Efter nytår skal regionen også stå for busdriften for hele Sjælland. Det betyder, at Dragørs byrådsmedlemmer skal holde tæt kontakt til deres nye partifæller i regionen. Vi kan frygte, at en opgradering af busruter andre steder vil betyde besparelser.
Indtil for seks år siden var det Dragør, som selv finansierede linje 32 fra Søvang til stationspladsen. Det var en ret dyr ordning, som var endt i en reel svikmølle, hvor passagererne blev stedse færre, og afgangene blev tilpasset det. Naturligvis var brugerne berettiget utilfredse.
Som ny udvalgsformand tog jeg et møde med Movias driftschef, Torsten Rasmussen. Vi snakkede forskellige scenarier igennem og fandt på, at hvis linje 32 blev lukket ned, og linje 33 blev forlænget, kunne meget være løst.
Linje 33 er en usædvanlig rute. Gennem byen er den oftest nærmest overbelagt, og længere ude på Amager tynder passagererne ud. Formelt betaler de kommuner, som en busrute kører igennem, en kilometerafgift modregnet billetindtægterne. Det betyder, at linje 33, grundet de mange passagerer, er næsten gratis for kommunerne København, Tårnby og Dragør. Ulempen ved den lange rute er dog risiko for forsinkelser på grund af tæt trafik i byen. Til gengæld er der enkelte natbusser.
Denne rute går fra Sundbyvester Plads ad Kirkevej til lufthavnen. Her deles de tre kommuner om grundbetalingen. For Dragør er den fælles drift ikke nok for borgernes behov.
Dilemmaet er, at linje 35 for både Tårnby og København opfattes som sekundær, hvorimod ruten er vital for Dragør. Det gjorde, at de to kommuner ikke var interesserede i en udvidelse af afgangene. De sparede penge på linje 32 kunne i stedet bruges på ekstra afgange på linje 35 mellem lufthavnen (metro) og Dragør Stationsplads.
Jeg havde helst set, at de ekstra afgange skulle gå til rådhuset. Men problemet var, at busserne ikke kunne vende.
Shuttlebus fra Fields via Sydstranden til lufthavnen, som nu foreslås igen og igen, er dødfødt. Tårnby har absolut ingen interesse i at bruge penge på det.
Efter valget bør vi sammen med Movia indføre en god kontrol med de leverede ydelser, således at kommunen, der betaler, får en automatisk straksunderretning om uregelmæssigheder. Derved kan forvaltningen dagligt følge med i, om trafikselskabet leverer den aftalte service, og handle til glæde for brugerne.
Forrige år var der adskillige udfald af linje 33 ved Søvang. Flere unge skrev flere gange til forvaltningen om det, uden at noget konkret skete. Det var først, da de direkte henvendte sig til borgmesteren, at det blev rettet. Tak til Kenneth.
Men det er uholdbart, at Movias håndtering af deres egne fejl skal afvente en lang række procedurer – klage til borgmester/forvaltning/Movia/lokal entreprenør/chauffører – og derpå retur i omvendt rækkefølge. Vi skal kunne forvente, at hvis Movia svigter deres opgaver, bliver det straks rapporteret.
En kommune kan outsource mange ting, men ansvaret kan trods det aldrig fraskrives.
Som Venstre-politiker i Dragør går jeg til valg på at give borgerne mere frihed og flere muligheder i ældreplejen.
For Venstre handler det om frihed under ansvar – også i den tredje alder.
Derfor ønsker jeg:
Ældrepleje handler ikke kun om at overleve – det handler om at leve. Det handler om at bevare sin værdighed og sine vaner, selvom man har brug for hjælp.
Vi skal bruge pengene klogt, ikke nødvendigvis flere af dem. Venstre i Dragør har vist, at økonomisk ansvarlighed og menneskelighed kan gå hånd i hånd. Når vi styrer fornuftigt, får vi råd til det, der virkelig betyder noget – flere medarbejdere, bedre pleje og mere frihed til borgerne.
Jeg vil arbejde for, at Dragør fortsat er en kommune i balance, hvor hver skattekrones værdi kan mærkes i hverdagen – ikke i bureaukratiet.
Som kandidat til både kommunal- og regionalvalget vil jeg også kæmpe for, at ældre ikke falder mellem to stole, når de udskrives fra hospitalet.
Der skal være sammenhæng i hele forløbet – fra hospital til genoptræning og videre til hjemmepleje.
Det kræver samarbejde, tillid og lederskab, og det er præcis det, jeg vil bringe ind i arbejdet.
Dragør viser allerede, at frihed, tillid og ansvar virker. Men jeg tror på, at vi kan gøre det endnu bedre.
Vi skal skabe en ældrepleje, hvor borgeren bestemmer, medarbejderen har frihed, og systemet støtter i stedet for at styre.
Det er den retning, jeg vil arbejde for – både i Dragør Kommune og i Region Hovedstaden.
Generelt er linje 35 dækket godt ind med fire afgange i timen i myldretiden, men kun to uden for myldretiden. Linje 250S har fem afgange i timen det meste af dagen, mens Søvang primært har én afgang i timen. Der er således forskelle på busbetjeningen alt efter, hvor i Dragør man bor.
Vi er desuden udfordret af den lovgivning, der gælder for bestilling af busbetjening, hvor udgangspunktet er, at kommunerne skal være enige om busruterne.
Derfor er jeg glad for, at vi har sat flere initiativer i gang på området. Først og fremmest har vi fokus på, at Søvang har en dårligere dækning end resten af kommunen. Vi har derfor bedt om en særskilt undersøgelse af, hvilke muligheder der findes for at styrke busbetjeningen i Søvang – så det bliver lettere at komme til arbejde og uddannelsessteder med bus.
Derudover mener jeg og Det Konservative Folkeparti, at vi løbende – sammen med Movia – skal have fokus på, hvordan behovet i Dragør udvikler sig. Vi skal se på, om vi kan omlægge buslinjerne, så de i højere grad afspejler borgernes reelle behov, og drøfte med Movia, hvordan vi kan skabe en mere fleksibel busbetjening. Vi har tidligere ikke anvendt Movias data om rejsemønstre strategisk – det skal vi ændre på.
Endelig vil jeg have et stærkt fokus på, at linje 250S ikke forringes. Det er Region Hovedstaden, der driver og finansierer linjen, men vi skal kæmpe for, at den bevares. Linjen har tidligere været lukningstruet, og det må ikke ske igen.
Mange borgere i Dragør har brug for bilen hver dag – til arbejde, for at hente børn og for at få hverdagen til at hænge sammen. Det skal vi som samfund respektere. Derfor skal fokus være på at sikre god fremkommelighed på vejene.
Flere politikere i Københavns Kommune arbejder for at begrænse privatbilismen. Venstrefløjen ønsker færre biler i byen, og overborgmesteren har foreslået roadpricing for kørsel gennem København. Det skal vi modarbejde – for borgerne i Dragør skal kunne bevæge sig frit på tværs af kommunerne uden at blive beskattet yderligere.
Jeg deltog for nylig i et vælgermøde i Rotary Amager med mine to borgmesterkolleger, Allan Andersen fra Tårnby og Line Barfod fra København. Et af temaerne var netop trafik. Her foreslog jeg, at vi efter kommunalvalget sætter os sammen for at udarbejde en samlet trafikplan for Amager.
En plan, der skal sikre fremkommelighed for bilisterne, skabe de bedste busforbindelser mellem vores kommuner og resten af København – og sørge for gode parkeringsmuligheder ved metrolinjerne.
Det må og skal være en opgave, vi løser i fællesskab. Jeg går gerne forrest for at samle borgmestrene på tværs af Amagers kommuner om en fælles plan, som vi alle kan bakke op om.
Lad os sammen skabe en trafikplan, der binder hele Amager bedre sammen – til gavn for alle borgere.
Venlig hilsen
Kenneth Gøtterup, borgmester (C)

En 79-årig kondiløber blev fundet livløs lørdag formiddag i Kongelunden nær Dragør Golfklub. Golfspillere, der var i området, fandt manden og slog alarm.
Ambulance, akutlæge og politi ankom kort efter til stedet, og der blev forsøgt førstehjælp. Men mandens liv stod desværre ikke til at redde.
Vagtchefen ved Københavns Politi understreger over for TV 2 Kosmopol, at det er et tragisk dødsfald uden mistænkelige omstændigheder.
De pårørende er underrettet.

»Vi blev enige om, at det blev, efter at revyen havde været der, så vi kunne nå at finde på noget, der var ordentligt.«
På kun en måneds tid blev opgaven løftet i fællesskab af Helle Barth og en lille gruppe frivillige. Der er blevet gravet dybt i arkivalierne og sorteret med hård hånd.
»Vores udstillingsområde er ikke stort. Vi har en glasgang, der forbinder rådhuset med lægehuset, og det er dér, vi har udstillet materialet,« fortæller arkivlederen og uddyber:
»Vi har løbet stærkt. Men vi tog udfordringen, som den nu engang var, og vi har simpelthen arbejdet så godt sammen.«
Generelt roser Helle Barth de mange frivillige, lokale kræfter, som har bakket op om projektet; både fra revyforeningen og fra arkivet.
Udstillingen rummer et bredt udvalg af genstande fra revyens lange historie – fra plakater og fotografier til billetter, manuskripter og et regnskab fra 1961, der viser, at en revy dengang kunne produceres for blot 8.800 kroner.
Et særligt blikfang er sufflørmanuskripter helt tilbage fra 1928 samt tegninger af kostumer udført af Knud Hjeltsen, som matcher flere af de udstillede fotografier.
Også nogle af Dragør Revyens mest ikoniske rekvisitter er med – herunder de ikoniske gåsekostumer, som er udstillet på giner, og to traditionelle teatermasker.
»De skraldgriner begge to, så det er ikke ‘ej blot til lyst’, der er budskabet. Men de viser det, en revy står for – de gode grin,« siger Helle Barth.
Revy Guld kan ses på Historisk Arkiv på Stationsvej 5 hver tirsdag og torsdag fra klokken 10 til 14 frem til den 18. december. Arkivlederen understreger dog, at man også kan henvende sig, hvis tiderne ikke passer:
»Så må man byde ind, og så må vi se, hvad vi så kan gøre. Det er jo ikke meningen, at det skal være en hemmelig udstilling.«
4. Folkeskoler
»Dragør-modellen virker ikke. Det er simpelthen ikke i orden, at vores skoler bliver ramt af forståelige, men helt uforudsigelige overskridelser på specialområdet. Min datter forlod sidste sommer Dragør Skole efter ti år – uden en eneste lejrskole. Det skal hun nok komme sig over, men er det ikke for fattigt?«
5. Daginstitutioner
»Kontinuitet og højere pædagogisk niveau er nøgleordene. Vores opgave er at give børn robusthed og sociale kompetencer, og det sker kun gennem langvarige og gode relationer til voksne.«
6. Klima og natur
»Vi halter bagud på klimaområdet. Kommunen kan gøre mere, og det skal være lettere at lade elbilen op. Kommunens arealer skal udvikles med mere biodiversitet.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Dragør mangler en klar identitet og profil. Kommunen må gå forrest og hjælpe med at profilere Dragør på gastronomi, oplevelser og maritime erhverv.«
8. Fritidslivet
»Fritidslivet – og i særdeleshed idrætsklubberne – er de bedste til at fastholde vores unge i Dragør, når de kommer over folkeskolealderen. Vi har mange gode idrætsklubber, som skal have gode vilkår.«
9. Kulturlivet
»Vores kulturliv er præget af bredde og meget frivillighed. Det er godt, men jeg savner et fyrtårn, der kunne rage lidt op rent kunstnerisk. Det kunne både være inden for musik, scenekunst eller billedkunst.«
10. Ungdomslivet
»Først og fremmest skal vi lytte til de unge. Vi skal nok ikke bilde os selv ind, at vi kan konkurrere med København om de store tilbud til de unge, men måske kan vi skabe bedre mødesteder.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg blev skilt og skulle finde en bolig til mig og to børn – baseret på én indtægt. Det er ekstremt svært. Vi har brug for at udvikle mere alsidige boligformer.«
12. De mest sårbare i samfundet
»Det er kommunens vigtigste opgave at have solide tilbud til udsatte børn og unge, de handicappede og de ældre. Det må vi aldrig glemme. Vi skal have flyttet fokus tilbage på kernevelfærd og lidt mindre på rådhuse og bureaukrati.«
Alder: 55 år.
Uddannelse og job: Redaktør og kommunikationsansvarlig i Det Jødiske Samfund.
Familie: Jeg har to børn, der bor i Dragør. Heldigvis kunne vi begge blive boende i Dragør, da jeg blev skilt fra mine børns mor for fem år siden.
Fritidsinteresser: Fodbold, naturen og min hund, som alle på Fasanvænget kender som »udbryderkongen«.
Politisk erfaring: De seneste to kommunalvalg har jeg været spidskandidat for Radikale Venstre, og jeg har også været folketingskandidat. I april 2024 meldte jeg mig ud efter længere tids utilfredshed med den landspolitiske linje. Nu er jeg medlem af Sydamagerlisten.
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
Han fortalte, hvordan projektet begyndte tilbage i 2018, da en gruppe frivillige gik i gang med at restaurere Ravnen – en lodsbåd fra 1880, der i årevis havde været dækket af presenning.
Artiklen fortsætter efter billedet.

»Da initiativet til at restaurere den gamle lodsbåd blev taget, var der lidt ballade – for måtte man det? Er Ravnen fredet eller ej?« sagde Torben Marcussen.
Det viste sig, at båden ikke var fredet, og selvom lodsmuseet under Museum Amager ikke havde midler til at financiere projektet, gik arbejdet i gang med frivillig arbejdskraft og et midlertidigt telt.
I de følgende år opstod behovet for en mere varig overdækning.
»Pilen pegede på mig, at jeg skulle komme med et forslag til, hvordan bådehuset skulle udformes,« sagde Torben Marcussen.
Han lavede en model, som det nuværende byggeri er baseret på.
Artiklen fortsætter efter billedet.

To donationer fra Velux Fonden – først 65.000 kroner og senere 175.000 kroner – gjorde det muligt at købe materialer. Træet blev leveret i august 2024, og siden da har Ravnenlauget arbejdet på byggeriet med traditionelt tømrerarbejde og gamle samlingsteknikker.
De første stolper blev rejst i maj i år, og i næste uge fortsætter arbejdet, så træbeklædning og tag kan komme på. Til dette arbejde er det dog vigtigt at have fokus på sikkerhed, og derfor har en lokal håndværker gavmildt lånt et stillads ud, som gruppen kan færdes på og støtte sig til.
»Vi er alle over sidste salgsdato,« sagde Torben Marcussen med et smil.
»Derfor er det særligt vigtigt, at der er styr på sikkerheden. Vi skal passe på hinanden.«
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) deltog i rejsegildet og holdt også tale.
»Det er en stor glæde for mig som borgmester at stå her i dag, midt blandt mennesker, der med hænderne og hjertet holder Dragørs stolte maritime arv levende,« sagde han.
Han roste det store frivillige arbejde og fremhævede, hvordan projektet kombinerer håndværk, fællesskab og historieformidling.
»Dragør blev bygget af folk som jer,« sagde Kenneth Gøtterup.
To tredjedele af passagererne er internationale rejsende. Blandt dem udgør svenskere 13 procent, amerikanere 11 procent og britiske rejsende ni procent.
Spanien var i oktober det mest populære rejsemål fra København med over 260.000 passagerer fordelt på 13 spanske destinationer. Det er en stigning på 11 procent i forhold til sidste år. De mest populære destinationer var Barcelona, Malaga og Mallorca.
»Mange har ønsket at forlænge sommeren med en tur til Spanien, som igen topper listen over de mest populære lande,« siger Peter Krogsgaard og tilføjer, at interessen også går den anden vej:
»Vi ser en fortsat stigende interesse fra sydeuropæere, der rejser til København og resten af Danmark, som lokker med et behageligt klima og nordisk coolness.«
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har rejsende fra Spanien, Italien, Frankrig og Grækenland stået for 825.000 overnatninger i hovedstadsområdet i år. Det er en stigning på 4,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Derudover er der registreret 740.000 overnatninger fra amerikanske turister i hovedstadsområdet, hvilket er en stigning på ti procent.
»Vi har aldrig haft flere direkte ruter mellem København og USA, og det betyder nemmere adgang for amerikanske rejsende til Danmark. Det gavner hele branchen, når der kommer flere turister. Det giver liv i butikkerne, fyldte borde på restauranterne og flere gæster på museer og attraktioner,« udtaler Peter Krogsgaard.
Flyvningerne i vintertrafikprogrammet, som begyndte i slutningen af oktober, omfatter 234 ruter fra København. Det er det største vinterprogram i lufthavnens historie og indeholder 12 procent flere flysæder end sidste år.
»Det er et historisk stort vintertrafikprogram, flyselskaberne har taget hul på, og vi er meget tilfredse med udviklingen,« siger Peter Krogsgaard i pressemeddelelsen.
Programmet byder blandt andet på nye langdistanceruter til Seoul, Tel Aviv, Marrakech og Mumbai. I december tilføjes en ny rute til Ho Chi Minh City med Vietnam Airlines. Derudover åbner SAS ruter til Madeira og Wien, og Wizz Air tilføjer destinationer som Iasi i Rumænien og Chisinau i Moldova.
Dengang i 2017 var de tre partier i kommunalbestyrelsen repræsenteret af Jerrik Walløe (C), Kenneth Gøtterup (C), Eik Dahl Bidstrup (V), Helle Barth (V), Ebbe Kyrø (T), Jens Passarge (T), Svend Mathiasen (T) og Peter Læssøe (T).
Dragør Nyt har derfor spurgt den nuværende borgmester, Helle Barth og Peter Læssøe, hvordan de ser på sagen i dag, og om de fortryder deres stemme.
Helle Barth kan ikke dele interne diskussioner i Venstre om denne eller andre politiske emner. Det skriver hun i en mail til Dragør Nyt.
Til gengæld vil hun gerne komme med en mere generel kommentar.
»Sagen på Øresunds Allé har jo haft et meget langt forløb. Nu er der afsagt dom i retten, og der er indgået et endeligt forlig. Så med henvisning til det indgåede forlig mellem kommunen og Brita Sommer kan jeg ikke kommentere hverken på sagen eller forliget i detaljer. Jeg kan kun beklage, at sagen har trukket ud så længe og har været en belastning for ejer og naboer. Det er vigtigt at understrege, at forliget sætter punktum for sagen, og at Dragør Kommune allerede har skærpet sin praksis og procedure i behandlingen af byggesager netop for at undgå lignende forløb fremover,« skriver hun.
Heller ikke Peter Læssøe fra Liste T ønsker at kommentere på sagen og forløbet.
Borgmester Kenneth Gøtterup betegner også historien som »en på alle måder ulykkelig sag, hvor der ikke er nogle vindere«.
I en mail til avisen skriver han desuden:
»Sagen er ni år gammel, og der blev givet byggetilladelse til huset, som forvaltningen vurderede var et halvandet-planshus. Det blev underkendt i Planklagenævnet efter klager fra naboer, og der var herefter en stillingtagen til det videre forløb. Uanset hvilket beslutninger der ville være truffet, ville kommunen være i konflikt enten med ejeren af ejendommen eller naboerne, som kunne medføre et krav mod kommunen.«
I sit debatindlæg efterspørger Brita Sommer også en undskyldning fra kommunen.
»Dette indlæg var smidt i papirkurven, hvis Dragør Kommune ved sagens afslutning havde haft format til at beklage sagens forløb over for mig. Men det har de desværre ikke,« skriver hun.
Hun mødes med opbakning af Peter Læssøe fra Liste T.
»Det er en ulykkelig sag for Brita Sommer. Jeg synes personlig, at kommunen burde give hende en undskyldning for en virkelig dårlig proces gennem hele byggesagen‚« lyder det i en mail fra byrådsmedlemmet.
Fra borgmesterkontoret lyder der i hvert fald en beklagelse.
»Da der er tale om et forlig om erstatning, vil jeg ikke gå ind i, om sagen skulle være håndteret anderledes. Men sagen har medført en skærpet praksis og procedure i Dragør Kommunes byggesagsbehandling. Jeg kan kun beklage sagens forløb, der startede helt tilbage i 2016 og dermed har været genstand for behandlinger af tre forskellige kommunalbestyrelser,« skriver borgmesteren i en mail til Dragør Nyt.

»Vi står over for meget store udgifter i fremtiden, og dem er vi nødt til at spare op til. Så det har vi gjort. Vi står over for kystsikring og efterslæb i udvikling på havnen. Vi ved, vi skal bygge mindst 25 plejeboliger. Vi havde også sparet op til fjernvarme. Dem skal vi så ikke bruge, og så har vi forhåbentlig noget mere til havn eller noget andet. Men hvis vi ikke havde sparet op, så havde vi ikke kunnet lave de ting, vi skal lige om lidt.«
Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre bakkede også klart op om, at det har været det helt rigtige at spare 50 millioner kroner op.
»Vi har afdraget gæld i samme periode, og vi har løftet servicerammen samtidigt. Men vi har store udgifter i sigte som kystsikring. Så det er da positivt og klogt, at vi har lagt penge i kommunekassen.«
Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre ville også gerne stille sig bag Kenneth Gøtterup i opsparingsspørgsmålet, fordi hun mener, sporene – at Dragør Kommune har været meget tæt på at blive sat under administration – skræmmer:
»Jeg synes heller ikke, sparing skal blive en sport. Vi er enige om, at børnene skal have tolærerordning, at Enggården og hjemmeplejen skal have penge. Men dybest set er jeg dog enig i Kenneths økonomiske tilgang.«
SF’s spidskandidat Leif Nielsen kunne også godt nikke til, at der skal være penge i kassen. Men han synes ikke, at der skal flere. Tværtimod.
»Vi får at vide, at vi bare vil bruge penge, penge, penge. Det vil vi ikke. Men vi ved, der er udfordringer med minimumsnormeringer, mistrivsel i skolerne, hjemmeplejen og Enggården. Skal vi ikke lave en plan for at gøre det her færdigt, inden vi taler mere om at spare op,« sagde Leif Nielsen.
Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance og Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne var helt enige. De er grundlæggende tilhængere af at have styr på kassebeholdningen og gemme lidt til uforudsete udgifter. Men at det er blevet for meget.
»Jeg synes, jeg har oplevet den ene yderlighed, hvor vi havde for få penge. Og nu står vi i den anden yderlighed, hvor der bliver brugt for få penge i forhold til, hvad der er behov for,« sagde Lisbeth Dam Larsen og pegede på Enggården, sundhedsplejen og børn og unge med særlige behov som områder, hvor der er blevet sparet for meget på – samtidig med at man har puttet penge i kassen.
Peter Læssøe fra Liste T mente, at det er en helt forkert prioritering af skatteborgernes penge.
»Økonomen i mig siger, at det er godt med overskud på bundlinjen. Men der er så mange forsømmelser lige nu. Vi har en borgmester, der er besat af, at vi skal lægge penge til side. Kenneth Gøtterups hedeste drøm er at sætte skatten ned. Og vi kan se, at samtlige kommunale arbejdspladser er trykket. For mig er det en katastrofe. Jeg synes, det er helt forkert,« sagde han.
Rasmus Mark Pedersen spurgte ind til et konkret bud på, hvordan man så skal styre kommuneøkonomien.
»I min optik er det nemt at styre en kommuneøkonomi. Derfor forstår jeg ikke, at man rammer så meget forkert, at der er stort budgetoverskud, som så ryger ned i kassen,« sagde han og pegede på, at han er sikker på, han og mange andre partier kunne blive enige om, hvordan man i stedet kunne bruge pengene på mere velfærd.
Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet bekræftede, at han sagtens kunne blive enig med Liste T i mange ting, men også med Konservative. Men at han mener, noget af det vigtigste i kommunalbestyrelsen er at tage ansvar for budgettet.
»Det er et kompromis. Og det er ikke alt i de aftaler, vi elsker. Men det nytter ikke noget at sætte sig ud til venstre eller højre og tænke, at det er der andre, der ordner,« sagde han.
Han forsvarede samtidig, at det er en god idé at bygge en kassebeholdning op, selv om han er enig i, at servicerammen skal udnyttes – og at kommunen skal til at bruge alle de penge, de må.
»Men jeg har prøvet, når vi ikke har en kassebeholdning. Og det er ikke sjovt. Indenrigsministeriet ringer, og Flemming (Blønd, red.) bliver rigtig glad, for så skal vi på Amager Landevej. Det er vigtigt med en kassebeholdning som en stødpude. Når man en gang har prøvet at spare og blandt andet være med til at lukke den børnehave, man selv har gået i, så vil man sikre, at vi ikke havner i den situation igen,« sagde Nicolaj Bertel Riber blandt andet.

Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole fredag den 7. november klokken 17.00-20.30. Kandidater fra 10 af de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:
∎ Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
∎ Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn. Hvordan vil du reagere politisk på det?
∎ Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Anne Grønlund-listen og Danmarksdemokraterne var ikke repræsenteret, men ellers var alle partier på scenen.
Rasmus Mark Pedersen, redaktions- og udviklingschef på Dragør Nyt, var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder.
Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på: Valg 2025 – Dragør Nyt
»Vi bruger mange flere penge på rådhuset og administration, end vi gør på velfærd – relativt set. Det er ret oplagt i vores verden, at vi starter med at spare på rådhuset,« sagde han.
Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre slog fast, at den situation, Dragør Kommune er i p.t., slet ikke lægger op til besparelser. Servicerammen er faktisk vokset. Men hvis det skal ske, vil han starte med at se på for eksempel driftsaftaler og indkøbsaftaler.
»Venstres tilgang er, at vi hellere vil effektivisere end spare,« lød det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen, som samtidig sagde, at ledelserne på de forskellige områder altid vil blive inddraget i at pege på, hvor det præcist kan lade sig gøre.
Måske fordi SF er blevet skudt i skoene, at de hele tiden vil bruge penge, men ikke pege på, hvor pengene skal komme fra, havde SF’s spidskandidat Leif Nielsen flere konkrete bud på, hvor der kan hentes penge. I alt fra indefrosne ejendomsskatter til planlagte P-skilte. Og ved at droppe at bruge 700.000 til en undersøgelse af fordele og ulemper af en sammenlægning af Tårnby og Dragør. Flere bække små kan gøre en stor å, mente han.
Samme princip havde Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance arbejdet med, da han havde forsøgt at se på, hvor Dragør Kommune ville kunne spare 10 millioner kroner. Han pegede også på, at undersøgelsen af en sammenlægning med Tårnby burde droppes igen. Ligeså var han sikker på, der kunne spares noget i kantinen på rådhuset. At man kunne vælge at droppe handicapadgang til biblioteket, som der ellers er afsat penge til.
»Man kan også outsource nogle ting. For eksempel caféen på Wiedergården. Og man kan hente pengene ind på andre måder. Man kan for eksempel sælge Kommandørboligen,« sagde han.
Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti havde tydeligvis ikke lyst til at tale om at spare penge. Han ville hellere fremhæve, at Dragør Kommune ikke har været nødt til at spare i 2024, 25 og 26. Han forklarede dog, at udvalgene er igennem en fast proces hvert år, hvor de bliver bedt om at finde mulige to procents besparelser inden for deres område.
»Det gør vi, selv om der ikke er behov for det. Fordi vi gerne vil være forberedt, hvis noget skulle ændre sig,« sagde Kenneth Gøtterup.
Han blev hårdt presset af Rasmus Mark Pedersen til at pege på en konkret sparemulighed. Det mente borgmesteren var useriøst og forklarede, at hvis man permanent skal spare 10 millioner kroner i en kommune, er det svært. Og så vil det gå ud over mennesker og velfærd.
»Men hvis du snakker om, hvad man vil gøre, hvis man bare skal spare 10 millioner et enkelt år, er det jo nemt. Så vil jeg bare skære 10 millioner på anlægsprojekter, så vi et enkelt år måtte udsætte renovering af nogle bygninger og ikke få lavet de veje, vi havde planlagt,« sagde borgmesteren.
Han slog dog fast, at hverken anlægsprojekter eller administration er nemt at spare på, på lang sigt, selv om det kan lyde som noget af det, der gør mindst ondt. Skærer man for eksempel i byggesagsafdelingen, bliver konsekvensen, at private ikke får de byggetilladelser, de venter på, og at man ikke kan lave de lokalplaner, der ligger til grund for al udvikling.
Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre var dog ikke så bange for at komme med konkrete bud på, hvor der kan spares.
»Man kunne måske overveje at spare ti millioner ved at lægge Plan og Teknik sammen med en anden kommune. Det behøver ikke være Tårnby. Man kunne også skære kommunalbestyrelsen med et par medlemmer. At lovliggøre Sydvestpynten og en række kolonihaver kunne også løse noget, fordi man så fik nogle skatteindtægter der,« sagde hun.
Lidt i samme tankebaner var Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet.:
»Man kunne også se på, om man kunne samarbejde mere med andre kommuner. Som vi har gjort med hjælpemiddelcentral med syv andre kommuner, som faktisk har givet os mere service, men som vi samtidig også har sparet på,« sagde han.
Omvendt pegede han på, der kunne ligge besparelser i at hjemtage andre opgaver som jobcenterfunktionen fra Tårnby Kommune, fordi driften på det område er blevet nemmere.
Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T gik i en anden retning.
»Man skulle måske vende spørgsmålet om. For der er allerede sparet meget. I modsætning til hvad borgmesteren står og siger. Men hvis vi skal ind og finde 10 millioner, er det relativt nemt én gang. Lige nu kan vi se på for eksempel flygtningeboliger, fordi vi har et lille antal flygtninge. Vi har også en stærkt undervurderet renteindtægt – for eksempel er det en rigtig god forretning med de indefrosne ejendomsskatter lige nu,« sagde han.
Peter Læssøe talte også varmt for, at investeringsanalyser faktisk kan medføre besparelser. For investeringer i udvikling og velfærd vil kunne give flere penge i kassen på lang sigt, påpegede han. Og derfor så han gerne den slags analyser frem for unødvendige spare-idéer.
Derudover var han træt af øvelsen med at finde to procents besparelser, som udvalgene er igennem hvert forår. For han mener – som Nicolaj Bertel Riber faktisk også pegede på – at det skaber uro, at man hvert år øver sig i at finde to procents besparelser, når besparelserne slet ikke er nødvendige og slet ikke bliver ført ud i livet.
Nicolaj Bertel Riber forklarede dog, at selvom han kan ønske forårets spareøvelse hen, hvor peberet gror, så er det en ansvarlig model. Og at det forebygger hovsaløsninger senere på året.

Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole fredag den 7. november klokken 17.00-20.30. Kandidater fra 10 af de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:
∎ Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
∎ Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn. Hvordan vil du reagere politisk på det?
∎ Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Anne Grønlund-listen og Danmarksdemokraterne havde meldt afbud, men ellers var alle partier på scenen.
Rasmus Mark Pedersen, redaktions- og udviklingschef på Dragør Nyt, var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder.
Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på: Valg 2025 – Dragør Nyt