Dragør Nyt nr. 16
– den 14. april 2015
Selvom de fleste arkitekter bruger computerrenderinger og 3D-print, når de skal præsentere deres projekter, er det stadig lim og træstykker, der foruden pen og papir er Ole Storgaards foretrukne redskaber.
Hans fokus er på den adopterede hjemby Dragør. For nylig kunne Dragør Nyt fortælle om hans overvejelser om Neels Torv, og modellen, der står på skrivebordet, da avisen kigger forbi, er af en bygning til bådværftsgrunden på havnen.
»Dragør har jo mistet Irma, og det er et problem for alle de mennesker, der bor nede i Dragør, at de skal tage en bus for at komme til en dagligvarehandel. Så jeg vil lave en dagligvarehandel på havnen,« siger han og beskriver bygningens greb.
»Den bliver lavet som et glashus, så når man står på fiskerikajen, kan man se tværs gennem huset og få øje på Stejlerækkerne. Hen over det laver jeg en række træhuse, der enten kan stå som lærketræ, der patinerer, eller man kan male dem hvide eller gule,« siger han.
»I forlængelse kommer der til at ligge en restaurant i to etager, og foran det hus ligger der en glasbygning, således at der bliver dannet et lille torv, hvor man kan kigge gennem glashuset og opleve havnen,« siger han om projektet, der er et af mange fra Ole Storgaards hånd.
Det er arkitektens lod at skabe uden nødvendigvis at se værkerne blive fuldført. Men rundt omkring i Danmark ligger flere bygninger fra Ole Storgaards hånd. Og han bor som nævnt selv i en af dem.
Hele gårdhavebebyggelsen på Hvidtjørnen har netop fået en særlig ære. Dragør Kommune har sat gang i forarbejdet til en bevarende lokalplan for bygningerne. I en kommune, hvor alder og kvalitet ofte står med et stort lighedstegn, er det et nybrud, at en godt 50 år gammel bebyggelse nu skal beskyttes, så dens kvaliteter bliver bevaret for eftertiden. For beboere i området vil det give restriktioner på, hvor meget der må forandres i facader og udtryk.
Materialemæssigt lider det heller ikke under nogle af de udfordringer, der ellers er i byggerier fra 1960’erne og 1970’erne – for eksempel asbest, giftstoffet PCB eller beton af mindre lødig kvalitet.
»De elektriske afbrydere er det eneste plastik, der er i disse huse. Ellers er de lavet i naturmaterialer, hvis man ellers kan kalde tegl for et naturmateriale, og det er det i mine øjne,« siger arkitekten, der havde gjort sig personlige erfaringer med betonbyggeri, inden han flyttede til sit nybyggede hus.
»Min kone og jeg boede i Strandparken i 11 år. Alle væggene er lavet af beton, og hver vinter var vi syge begge to. Jeg havde kæbehulebetændelse og pandehulebetændelse – alle de steder, hvor det gør rigtigt ondt. Siden vi flyttede ind i dette hus, der kan ånde, har vi ikke været syge. Vi har ikke fejlet noget i 60 år ud over det alderdomsbetingede.«
»De elektriske afbrydere er det eneste plastik, der er i disse huse.«
Ole Storgaard
Hvis den bevarende lokalplan bliver vedtaget, kan eftertiden glæde sig over et helstøbt 1960’erværk i relativt uspoleret form – relativt, for køkkenet er blevet forandret i de fleste af husene, fortæller Ole Storgaard.
»Men når jeg så har talt med folk, der har lavet nyt køkken, har de næsten alle sammen sagt, at de fortryder det.«
Ole og Ingrid Storgaard har – naturligvis – stadig det oprindelige køkken. I 1960’erne regnede forskere i den danske stat sig frem til, at det ideelle køkken have 4,8 meter bordplads. Og selvom køkkenet i parrets gårdhavehus ser lille ud, har det netop 2,4 meter køkkenbord i hver side. Der er også tænkt i et flow, fortæller Ole Storgaard, da han viser frem. Næsten som et samlebånd – og med en emhætte, der også favner ovnen. Køkkenet er husets hjerte, men står i sit eget aflukke med skydedøre.
»Man kan åbne ind til stuen, eller man kan lukke af, alt efter behov og gæster,« siger Ole Storgaard.
Tanken om bebyggelsen opstod i 1960’erne. Parcelhuse var begyndt at skyde op i Dragør Kommune, der dengang endnu ikke var lagt sammen med Store Magleby, og den senere borgmester Jørgen Rosschou fik sammen med et par byplanlæggere lavet en plan for de bygninger, som skulle skyde op på Dragør Sydstrand.
Der blev blandt andet holdt et borgermøde på Skolen ved Vierdiget. Her deltog Ole Storgaard som almindeligt interesseret borger, men folk omkring ham opfordrede ham til at udforme bygningerne.
Planerne blev forandret en del undervejs, men Ole og Ingrid Storgaard besluttede sig hurtigt for selv at blive en del af projektet – og de er nu de beboere, der har boet længst på Hvidtjørnen.
Byggeriet har da også vist sig at være udmærket at blive ældre i. Husenes indervægge er alle flytbare, så de kan tilpasses forskellige livsfaser – ægteparret har selv flyttet rundt på væggene, da deres børn flyttede hjemmefra – og gulvene er lavet uden trin og overgange.
Omtanken strækker sig også udenfor. Havemurene er lave nok til en hilsen, når man står op, men høje nok til at hindre indkig i de ellers tætliggende nabohuse, og stier og udearealer er nøje udtænkt i forhold til både beplantning – hvidtjørne naturligvis – og fællesarealerne og deres funktion for de enkelte huse.
En del af løsningerne blev til i fællesskab med de 27 andre grundejere, der sluttede sig til det første projekt.
»Blandt andet diskuterede vi, om adgangen til husene skulle ske fra Hvidtjørnen, eller om vi skulle åbne en sti ned igennem midten, og vi blev så enige om, at vi skulle spejlvende husene. Adgangen skulle ske ude fra Hvidtjørnen for at sikre, at haverummene blev fredelige, så postbud og mælkemand og alle mulige andre ikke skulle gå ned mellem husene.«
I det hele taget var der mange diskussioner.
»Jeg plejer at sige, at der var 56 arkitekter på,« siger Ole Storgaard.
»Jeg plejer at sige, at der var 56 arkitekter på.«
Ole Storgaard
Men de mange diskussioner har været med til at skabe et byggeri, der har vist sig populært og levedygtigt.
Folk bliver boende i årtier, og beboernes alder er generelt i den høje ende af skalaen. Mange vil gerne ind – husene når ikke altid at blive offentligt udbudt, før de bliver solgt videre. Ole Storgaard er som nævnt også en trofast beboer.
»Da vi flyttede ind for næsten 60 år siden, sagde min kone, at hun kun ville bæres ud med fødderne først. Da jeg fyldte 70, ville jeg ellers gerne tilbage til Sønderborg, hvor jeg er opvokset, for jeg savnede skovene, der danner skovbryn ned mod de åbne strande, og jeg savnede terrænet med bakker. Jeg havde hjemve. Jeg nævnte det for Ingrid. Hun sagde ikke noget, men hun tog vores hund og gik en tur langs stranden i halvanden time. Så kom hun tilbage og sagde: ‘Jeg flytter ikke fra Dragør. Der er her, jeg har mine venner, og dem, du kender i Sønderborg, de er sgu døde alle sammen.’ Det var jo rigtigt nok, og så blev vi boende.«
At han kan fortælle den historie her 20 år efter, er ikke en selvfølge. En times tid inde i interviewet må Ole Storgaard lede efter et ord et øjeblik. Så kommer det nærmest nonchalant som en forklaring på en dagligdags trivialitet.
»Jeg skal lige sige, at jeg har været død. Jeg afgik ved døden for nogle år siden. Det første, man mister ved den lejlighed, er korttidshukommelsen.«
Det var en blodprop i hjertet, der var tæt på at sende ham i graven. For 14 år siden dejsede han pludselig om på ægtesengen.
»Ingrid gik i gang med mig med det samme, samtidig med at hun ringede 1-1-2. Falck må have været ude og køre i området, for de kom fire minutter efter. Ingrid fik liv i mig. Så overtog falckmændene, og så døde jeg igen.«
»Jeg skal lige sige, at jeg har været død. Jeg afgik ved døden for nogle år siden.«
Ole Storgaard
Turen til Rigshospitalet blev kørt med blå blink og politieskorte. En stent i hjertet senere kunne han udskrives fra 14. etage på hospitalet på Blegdamsvej. Og bortset fra den drilske korttidshukommelse er der intet at mærke.
»Jeg har indtil videre fået 14 år ekstra,« siger han.
Arkitekturen ligger i blodet – eller i hvert fald i slægten. Faren var arkitekt i Sønderborg, og Ole Storgaard kom i lære på hans tegnestue.
»Han beskæftigede sig mest med socialt boligbyggeri, og han lavede blandt andet nogle bydannelser i Sønderborg, som fik international interesse,« siger han.
Ole Storgaards eget første projekt skulle da også have været gode boliger til arbejdere, men sådan kom det ikke helt til at gå, da en rig fabriksejer i nordtyske Rendsborg hyrede ham til en opgave.
»Hun var af dansk oprindelse, så hun ville have en dansk arkitekt til at lave en lille bebyggelse. Hun ville have arbejderboliger, men hun havde også en stor stab af ingeniører, og det var alle dem med penge, der flyttede ind i husene,« siger han om det første projekt, der affødte det næste.
»Det var en bankdirektør i Flensborg, som ville have et dansk hus. Men det typisk danske hus er en havebolig, hvor alle rummene er åbne i forbindelse med haven, og det kunne ikke rigtigt lade sig gøre i Tyskland på den tid, fordi der mod gaden skulle være gitter for vinduerne, og alt skulle være hegnet og låst inde. Det kom til at se meget tysk ud.«
Ole Storgaard trak væk fra grænselandet og mod København, hvor han fik en stilling hos arkitektfirmaet Hoff & Windinge. Det var en meget aktiv tegnestue, der både arbejdede med socialt boligbyggeri, byudvikling og såmænd også kirker – og plejeboliger.
Dengang var De Vanføres Boligselskab banebrydende for at skabe nye boligformer til folk med handicap, og gennem Hoff & Windinge fik Ole Storgaard mulighed for at arbejde med de boformer. Det var her, han skabte det, han efter nogen tøven selv udpeger som sit hovedværk: et kollektivhus og plejehjem i Herning.
»Det var en kombineret øvelse med et plejehjem med udvidet dagcenter og omkringliggende boliger for handicappede. Senere lavede jeg også et i Vejle. Det var nytænkende, for den form for plejehjemsbyggeri, som man lavede dengang, var med længer med en lang gang og værelser til begge sider. Det var mere tænkt som en arbejdsplads for sygeplejersker. Så jeg lavede et plejehjem uden gange, således at man bevægede sig fra rum til rum, og hvert rum var en oplevelse for sig, idet de var orienteret mod nogle gårdhaver,« fortæller han.
Den form for arkitektur blev med tiden fremherskende inden for plejebyggeri.
»Det var mig, der startede det,« fortæller Ole Storgaard.
»På et tidspunkt mødte jeg en arkitekt fra Boligministeriet, der kunne fortælle, at der var seks andre plejehjem, som var kopieret efter mit byggeri, og at der kom interesse så langt væk som fra Japan.«
De senere år har det været Dragør, der har stået forrest i Ole Storgaards arkitektoniske virke. Selvom tanken om en tilbagevenden til barndommens Als altså spøgte i en periode, vedbliver Dragør at være hans hjem.
At han havnede her, skyldtes i høj grad et tilfælde.
»Da jeg var fattig studerende, var min kone fulgt med mig fra Sønderborg og havde fået en stilling i Arbejderbo,« siger han med henvisning til en organisation under fagbevægelsen, der op til 1960’erne arbejdede for at skaffe flere almene boliger i Danmark.
»Hun stillede som betingelse for sit ansættelsesforhold, at de skulle skaffe hende en lejlighed, for jeg boede på Egmontkollegiet, og hun boede på et værelse i byen. De sagde, at det ikke var noget problem, og at hun kunne vælge mellem Ballerup eller Dragør. Hun sagde, at hun ikke ville til Ballerup, men at vi kunne tage en tur til Dragør og kigge på det. Da var Strandparken nyopført, så de stod for at skulle udleje flere hundrede lejligheder og havde indrettet en prøvelejlighed på anden sal, der havde udsigt over Køge Bugt. Til den ene side havde du Sverige, og til den anden side havde du Stevns. Det var en dejlig udsigt, og det faldt jeg for. Da vi så fik tildelt en lejlighed, lå den i stuen.«
Den uheldige start til trods blev Dragør hans hjem i nu foreløbigt syv årtier. Krudthusene, Neels Torv, havnen, Kongevejen har haft – og har – hans bevågenhed. Men det har Hvidtjørnen også, for der er stadig enkelte elementer, som ikke er på plads.
Ved et fortov ligger et lille prøveområde med klinker. Stierne er nemlig belagt med mursten som en midlertidig løsning tilbage omkring 1970.
»Jeg fik et sættevognstræk med 40.000 mursten, som jeg måtte kassere på stedet, fordi de ikke passede med det, der var bestilt. Teglværket måtte tage dem tilbage, men jeg endte med at købe dem til belægninger, velvidende at de ville holde i 30 år eller sådan noget. De var billige, og vi havde ikke råd til klinker. De ligger der endnu, men nu vil vi gerne have dem skiftet, og vi er i gang med at finde de rette klinker,« slutter Ole Storgaard.
I Dragør er der omtrent 4.100 indbyggere over 63 år. De personer, som er i arbejde, vil nu få glæde af det nye fradrag.
Seniorer kommer med en uvurderlig erfaring, stabilitet og faglighed, som vi skal holde fast i og belønne. Alder er en fordel på alle arbejdspladser, både inden for håndværk, undervisning, sundhed, kontorarbejde og alt derimellem.
Samtidig skaber det stor værdi, når danskerne vælger arbejdsmarkedet til, især i en tid med høj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft.
Det er kun rimeligt, at samfundet kvitterer for det. Med det forhøjede seniorfradrag kan arbejdende seniorer få op til knap 8.000 kroner i skattelettelse, og det beløb stiger yderligere i de kommende år. Med finansloven sikrede vi samtidig, at fradraget nu gælder i fem år frem for to.
For mig som konservativ handler det om ansvarlighed – både over for den enkelte, som har bidraget hele livet, og over for fællesskabet, der har brug for erfarne hænder lidt endnu. Når det bedre kan betale sig at blive i arbejde, styrker det også arbejdsudbuddet – uden tvang og løftede pegefingre.
De pæne lønsedler fra januar er et resultat af borgerlige stemmer, der arbejder – også her i Dragør. Det, mener jeg, er fuldt fortjent.
For at blive medlem af Vennekredsen skal man indstilles af et nuværende medlem. Vedtægterne siger intet om, at medlemmerne skal være mænd, men der har ikke været tradition for, at kvinder blev indstillet.
Sidste år vakte det således opsigt, da to kvinder blev indstillet til medlemskab. De opnåede ikke de to tredjedeles flertal blandt de tilstedeværende medlemmer, som det kræver for at blive optaget. Ti mænd, der også var indstillet, blev alle optaget.
Foreningen har arrangeret fastelavnsridtet i Store Magleby siden 1886. Indtil engang i 1970’erne blev der redet to mandage i træk, men det rækker antallet af ryttere ikke til. I år stiller 16 op – det er fire mere end det fastsatte minimum på 12.
Thomas Morsing er en af de ryttere, der har redet med i Store Magleby i mange år. Han var til stede på årets generalforsamling sammen med et halvt hundrede andre, og han stemte for, at den indstillede kvinde skulle optages.
»Jeg er lidt overrasket over, at det ikke lykkedes,« siger han, og tilføjer:
»Men jeg tror, at det kommer til at ske inden for få år.«
Han peger på, at fastelavnsridtet er en gammel tradition, og at mange ryttere er trådt i fædres, bedstefædres og oldefædres fodspor. Derfor kan forandringer være svære at acceptere.
»Det er meget følelsesbetonet, fordi der er tale om en gammel tradition, som har været en del af slægterne i mange år. Men alle ved, at det er nødvendigt med forandringen,« siger han med henvisning til, at der bliver stadigt færre mænd, der kan ride en hest.
»Jeg er 65 år gammel, og der skal være nogen, som kan tage over efter mig,« siger han.
I Dragør har kvinder og mænd redet sammen, siden havnebyen fik sit eget fastelavnsridt i 1970. I Ullerup i Tårnby Kommune er det ligeledes kun mænd, som rider med. Men her kan forandringen også være på vej, mener Thomas Morsing, der også rider med Ullerup.
»Jeg har bragt det op i Ullerup, men der skal man også bearbejde tanken,« siger han.
Når lokale mænd til hest hver fastelavnsmandag kappes om at slå en tønde ned på Hovedgaden i Store Magleby, er det et ritual, der har rødder et halvt årtusind tilbage i tiden.
I 1520’erne landede 24 hollandske familier i Store Magleby på kongelig invitation for at indføre nye dyrkningsmetoder i Danmark.
Hollænderne medbragte en række skikke, og den mest sejlivede var fastelavnsfejringen. I sin nuværende form har den sandsynligvis rødder i 1700-tallet, hvor den blev genoplivet efter nogle års fravær – og uden ledsagende løjer som det at proppe en kat i tønden og have en sideløbende kappestrid om at flå hovedet af en ophængt gås.
I midten af 1800-tallet begyndte traditionen at fryse fast i den fysiske form, den har nu – med fastelavnsrytternes påklædning med vest, hvid skjorte og høj hat, en særligt drejet tøndestok i asketræ, heste med kunstfærdigt flettede haler og seletøj dekoreret med eksotiske havsnegle.
Der er også et fast system med fanebærere, en særligt dekoreret tønde, en rute omkring til gårde, skole og andre lokationer, hvor der synges til værtens ære og drikkes rompunch – og en musikvogn med hornblæsere.
Politikerne valgte at se bort fra den indstilling.
Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (A) fortæller, at det var et enigt udvalg, som støttede idéen om boliger på stedet.
»Bygningen har nok udtjent sin værnepligt til offentlige formål. Indtil dato er den blevet anvendt til ting, der ikke længere er en mulighed. Vi får ikke en station igen, og der bliver næppe åbnet flere banker,« siger han og udtrykker samtidig en forståelse for forvaltningens indstilling om at beholde bygningens formål til erhverv.
»Man kunne gå begge veje. Der er ønsker om boliger i byen, og det får vi, selvom det nok bliver dyre lejeboliger. Men det vigtigste for os i Socialdemokratiet er, at man ikke ændrer bygningen, men anvendelsen,« siger han.
»Bygningen er et meget særligt stykke Dragør-historie. Det er lige i det område, at Dragør tager skridtet fra at være en skipperby og til at blive en moderne velfærdskommune. Der er rådhus, telefoncentral, etageboliger og togstation. Det er epicentret for det moderne Dragør.«
Dragør Station åbnede samtidig med Amagerbanen i 1907 og lukkede som jernbanestation, da passagertrafikken stoppede på banen i 1947.
Arkitekten bag rødstensbygningen havde stationer som sit speciale. Det var DSB’s faste arkitekt Heinrich Wenck. Han stod blandt andet bag Københavns Hovedbanegård, Østerport og en lang række andre stationer i hele Danmark.
Fastelavn markerer historisk begyndelsen af fasten. På Amagermuseet var der dog allerede liv og glade dage en anelse tidligere end andre steder.
Sidste weekend kunne man følge fastelavnsrytternes forberedelser til de store begivenheder, og der var udklædning og tøndeslagning for både store og små i museumshaven.
Dragør Centret på Magleby Torv inviterer lørdag den 14. februar klokken 11 alle børn til fastelavnfest. Der vil være tønder til børn i forskellige aldre og med præmier til de heldige kattekonger og dronninger samt til de flotteste og mest fantasifulde udklædninger.
Søndag den 15. februar er der igen mulighed for, at børnene kan svinge køllerne.
Dragør Kirke byder på fastelavnsfamiliegudstjeneste klokken 10. Dagen begynder i kirken, hvor der synges og fortælles historier. Derefter skal der slås katten af tønden. Fastelavnsfamiliegudstjenesten afsluttes i sognegården, hvor man kan lune sig med en kop varm kakao og nyde en fastelavnsbolle.
Klokken 14 går det så løs i Store Magleby, hvor Kræmmergården afholder tøndeslagning. Også her er tønden fyldt med godter, og der er præmier til årets kattekonge og kattedronning.
Når der tales om fastelavnsridning, er det svært at komme uden om Dragør. Kun ganske få steder er traditionen stadig i live – og så kan Dragør endda byde på to af slagsen.
Fastelavnsdag, som i år falder søndag den 15. februar, er det Dragør Fastelavnsforening, der sætter sig i sadlen. Ikke mindre end 28 ryttere og en musikvogn begynder den lange dag fra Dragør Borgerforenings hus, Badstuevælen, klokken 9.
De følgende syv timer rider de rundt i byen og besøger en lang række steder, hvor der både skal skåles i rompunch og synges skål- og takkesange.
Slaget mod tønden finder sted på Engvej – lige ved Blushøj. Her kan de mange tilskuere med spænding følge, hvem blandt de mange ryttere der slår sidste pind af tønden og kan kåres som årets tøndekonge eller -dronning.
Efter tøndeslagningen går turen videre til en række besøg, inden den lange dag slutter med fest på Dragør Strandhotel.
Dagen efter sker det hele igen – denne gang med udgangpunkt i Store Magleby.
I år sender Vennekredsens Fastelavnsforening 16 ryttere samt en musikvogn afsted fra Store Magleby Borgerforenings hus på Nordre Kinkelgade klokken 9.20.
Ruten tager rytterne rundt i både Store Magleby og Dragør. Selve tøndeslagningen foregår på Hovedgaden i Store Magleby – lige ved Amagermuseet.
Som opvarmning til rytternes kamp mod tønden mandag eftermiddag slår to af Store Maglebys traditionsrige institutioner dørene op for gæster.
Amagermuseet har åbent fra klokken 14–18. Her kan man kaste et blik på de mange udstillinger og hollænderbyens historie. Du kan også smage på traditionerne, når museumscaféen sælger varm punch med amagerrom samt lune æbleskiver.
Derudover inviterer Store Magleby Kirke til en festlig jazzkoncert. Igen i år er det orkestret Jack Street, der spiller den traditionelle jazzstil fra New Orleans. Musikken starter klokken 14.30 og er færdig klokken 15.30 – tids nok til, at man kan nå at komme til tøndeslagning på Hovedgaden.
Fastelavnsarrangementerne afsluttes med Tøndestokkens cykelfastelavn søndag den 22. februar.
Helt i samme ånd som de voksne ryttere drager Tøndestokkens drenge ud på deres egen »punchrute« på deres flot pyntede jernheste. Ruten begynder klokken 11 fra Store Magleby Borgerforenings hus på Nordre Kinkelgade.
Når punchturen er overstået, går turen tilbage til Nordre Kinkelgade, hvor der vil være tøndeslagning fra cykelsadlen ved Store Magleby Vandværk.
Dagen slutter med fejring af tøndekongen og salg af kaffe, kage samt pølser i borgerforeningens hus.
Søndag den 15. februar klokken 9 fra Dragør Borgerforening, Badstuevælen
Rytterliste:
• Christian Hansen
• Ane Wieder
• Dorthe Palm
• Marlene Barner
• Marchen Leth
• Lisbeth Lindgreen Petersen
• Nanna Rose Hansen
• Stephanie Reimers Svendsen
• Anita Garborg
• Peter Leth Karshøj
• Anne Lindgreen
• Frei Wieder
• Mie Mosegaard Nielsen
• Nanna Krøier
• Julie Gernager
• Cecilie Gernager
• Kristina Ringsing
• Maja Ringsing
• Maja Hornstrup
• Ditte Nielsen
• Lisbeth Nielsen
• Stefanie M. Isabel Jensen
• Lucca Hülsen Damm
• Marin Emilie Hoedt Hansen
• Nynne Thøger Navntoft
• Anna Palm
• Mikkel Madsen
• Michell Alex Rytter Hansen
Rute: Punchruten begynder ved Dragør Borgerforenings lokaler klokken 9.
Turen går videre til Dragør Brandstation, Nyby 4, klokken 9.35. Efter en række besøg på Jægervej, Sophus Falcks Alle samt Peter Petersens Alle krydser rytterne Kirkevej og besøger Ndr. Dragørvej. Derefter går turen tilbage mod den gamle bydel.
Klokken 11.15 ankommer rytterne til Peter & Peter på Beghuset på Strandgade. Frokosten spises på Café Espersen på Færgevej klokken 11.55.
Klokken 12.40 tager punchruten rytterne forbi Omsorgscenteret Enggården på Engvej. Herfra går turen videre til Krudttårnsvej, hvor der er besøg i Sydstrands Centret og ved Brugsen henholdsvis klokken 13.25 og 14.05.
Ruten tager rytterne til Fasan Pub på Engvej klokken 14.25, inden turen går tilbage til den gamle bydel.
Rytterne drikker kaffe på Dragør Standhotel på Strandlinien klokken 15.10, inden det store slag mod tønden finder sted på Engvej ud for Blushøj klokken 16.
Tøndekongen eller -dronningen fejres på Elisenborg, og rytterne drager nu videre ud på ruten med dagens sidste fire besøg.
Dagen slutter på Dragør Strandhotel.
Mandag den 16. februar klokken 9.20 fra Store Magleby Borgerforening, Nordre Kinkelgade 18
Rytterliste:
• Jannik Elmegaard
• Marcus Elmegaard
• Dan Emskær
• Christian Hansen
• Asbjørn Henius
• Jens Guldborg Larsen
• Jan Lek Larsen
• Thomas Morsing
• Hans-Henrik Nielsen
• Allan Buur Petersen
• Jan Petersen
• Patrick Petersen
• Peter Riber Sellebjerg
• Gert Schmidt
• Henrik Svendsen
• Frei Buch Wieder
Rute:
Fra Nordre Kinkelgade ad Hovedgaden, Møllegade, Søndergade, Fælledvej, Søndre Kinkelgade, Kirkevej, Hovedgaden, Ndr. Dragørvej, Hartkornsvej, Kirkevej, Stationsvænget, Kongevejen, Nørregade til Strandlinien, hvor der er frokost på Dragør Strandhotel omkring klokken 12.
Efter frokost går turen fra Strandlinjen via Vest Grønningen til Omsorgscenteret Enggården på Engvej. Turen går videre gennem vængerne over Sydstranden og tilbage til Store Magleby via Møllevej, Bachersmindevej, Fælledvej og Strøby.
Klokken 15.15 drikker rytterne kaffe på Langhøigaard, og herfra går turen til tøndeslagning på Hovedgaden ud for Amagermuseet klokken 16.
Efter at tøndekongen er blevet hyldet på Amagermuseet, fortsætter turen rundt i det gamle Store Magleby, indtil ruten slutter ved Store Magleby Borgerforening cirka klokken 18.
Fastelavn er en af de højtider, der ligger forskelligt hvert år.
Fastelavnsdag falder altid mellem den 1. februar og 7. marts.
Det er påske, der bestemmer, hvornår der er fastelavn. Fastelavnsdag er den søndag, som ligger syv uger før påskedag. Påsken er altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
I år falder fastelavnsdag søndag den 15. februar, og næste år er det den 7. februar.
Skærpet tilsyn betyder helt konkret, at der nu er blevet udarbejdet og igangsat en pædagogisk handleplan for Sølyst. En inklusionskonsulent skal understøtte udviklingsarbejdet, og der er planlagt kompetenceudvikling af medarbejderne og ledelsessparring. Der vil frem mod juni blive lavet løbende uanmeldte besøg for at følge udviklingen, og så revurderer tilsynet til juni, om det skærpede tilsyn skal fortsætte eller ophæves.
Børne-, Borger og Velfærdsudvalget har netop fået sagen til orientering, og formand Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) understreger, at resultatet af tilsynet ikke viser, at man skal bekymre sig for børnenes sikkerhed eller trivsel i hverdagen.
»Et skærpet tilsyn er et alvorligt redskab, men det er også et udviklingsredskab. I Sølyst handler det om at styrke den pædagogiske kvalitet – ikke om, at børnene er i fare,« siger han.
Forældre til alle børn i institutionen blev orienteret umiddelbart efter tilsynets beslutningen om, at Sølyst skulle under skærpet tilsyn. Budskabet til dem har været, at de ikke skal føle sig utrygge. Det skærpede tilsyn handler om at udvikle den pædagogiske tilgang inden for især fire områder:
»Der er sat en klar ramme for opfølgningen, og arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og forvaltning,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen.
• Dragør Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med alle dagtilbud i kommunen – det gælder både kommunale vuggestuer og børnehaver, dagplejen og private institutioner.
• Formålet med at føre pædagogisk tilsyn er at sikre, at alle dagtilbud fungerer godt, arbejder målrettet med børns trivsel og udvikling og lever op til kommunens kvalitetskrav og dagtilbudsloven.
• Hvert andet år laves der et anmeldt tilsyn, og hvert andet år er tilsynet uanmeldt.
• Ud over det konkrete tilsyn, hvor tilsynskonsulenter fra kommunen kommer på besøg – typisk en hel dag i institutionen – svarer dagtilbudslederen på spørgeskema, der omhandler alt fra børnegruppens organisering til brandsikkerhed.
• Derudover bliver der blandt andet indhentet fakta om dagtilbuddets normering, økonomi, læreplan, sprogvurderinger, brugertilfredshedsundersøgelser blandt forældre og lederens og medarbejdernes besvarelse af pædagogisk læringsmiljøvurdering.
• Anmeldte tilsyn udføres af kommunens tilsynsførende.
• Uanmeldte tilsyn foretages af kommunens inklusionskonsulenter, som er certificeret i ICDP (International Child Development Program – et internationalt børneudviklingsprogram udviklet af en psykologiprofessor).
Samtidig er sagen om det blå hus på Dragør Hjørnet på vej til politisk behandling og forventes forelagt for By-, Miljø- og Klimaudvalget i marts. Her skal udvalget tage stilling til igangsættelsen af en ny lokalplan for bygningen, som giver mulighed for at etablere flere boliger, for eksempel seniorboliger, som ejeren ønsker at opføre.
Endelig skal udvalget i april tage stilling til Strandparkens ønske om at opføre seniorboliger på arealet, hvor børnehaven Eventyrhuset lå.
Det er et spændende projekt, som også inkluderer kommunens areal ved siden af. En boligudvikling af kommunens areal er dog afhængig af, hvornår vi kan frigive grunden, idet den aktuelt anvendes til flygtningeboliger.
Vi har haft flere forberedende og positive møder med Strandparkens formand, og nu får vi sagen ind i det politiske udvalg til realitetsbehandling.
I slutningen af februar holder Økonomiudvalget et temamøde med blandt andet OK-Fonden. Her skal vi have mere viden om forskellige driftsformer for plejehjem.
Samtidig får vi en grundig status fra forvaltningen på, hvor langt vi er med genopretningsplanen for Enggården. Herefter vil der være politiske drøftelser om, hvorvidt vi ønsker et kommunalt drevet plejehjem fremadrettet, som vi kender det i dag, eller om vi ønsker et kommunalt selvejende plejehjem.
Som kommune har vi et ansvar for at sikre rammer, der understøtter børns trivsel og udvikling – her spiller normeringerne i daginstitutionerne en central rolle.
I 2024 overholdt Dragør Kommune minimumsnormeringerne. Det gjorde vi lige akkurat ikke i 2025.
Dragør Kommune skal naturligvis overholde lovgivningen. Men den måde, normeringerne opgøres på, skaber udfordringer for en lille kommune. Det er vores pligt at løse udfordringen.
Alle institutioner får midler til at ansætte det antal medarbejdere, der skal til for at overholde normeringerne året igennem. Men en vakant stilling i blot et par måneder giver i en lille kommune et negativt udsving i årsopgørelsen. Derfor kigger vi nu på hele rammen for minimumsnormeringer.
Det gør vi også, fordi regeringen har ændret reglerne igen fra 2027. Herefter må lederne for eksempel ikke tælle med i normeringen.
Det vil betyde en udgiftsstigning i driften af vores institutioner, og regeringen har ikke kompenseret kommunerne for den fulde udgiftsstigning. Derfor skal vi nu lægge en helt ny plan, så vi sikrer overholdelse fremadrettet og samtidig finder finansiering til den ekstra udgift, regeringen har pålagt os.
I starten af 2025 nedsatte vi en arbejdsgruppe bestående af aktive borgere. Arbejdsgruppen skulle komme med oplæg til, hvordan vi kan bruge det gamle værft.
På Økonomiudvalgets møde her i februar får vi forelagt gruppens forslag, og jeg glæder mig meget til at høre resultatet. Det har været en gruppe fyldt med energi og med stor kærlighed til udviklingen af Dragør.
Ud over at jeg er sikker på, at vi får præsenteret nogle gode resultater og forslag, får vi også værdifuld erfaring med at arbejde med borgerinvolvering på denne måde.
Jeg har et stort ønske om, at vi i kommunalbestyrelsen kommer til at arbejde med en langt større grad af inddragelse af borgerne i vores løsninger.
Vi har allerede meget gode erfaringer fra de mange inddragelsesprocesser omkring kystbeskyttelse. Vores erhvervsliv udviklede erhvervsstrategien, og værftsgruppen kommer nu med deres oplæg. Det er tre processer med succes, som vi skal tage ved lære af.
Regeringen varslede tidligere, at borgere i Dragør Kommune og Tårnby Kommune skulle betale ekstra for at køre med metro og bus – 20 kroner per billet. Indtægten skulle bruges som medfinansiering af den nye metrolinje i København.
Det gjorde vi naturligvis kraftige indsigelser imod, da det ville være en helt urimelig måde at føre trafikpolitik på over for en pendlerkommune, som ovenikøbet ikke har en metrolinje.
Ministeren har lyttet, og borgere bosat i Dragør er nu fritaget for dette tillæg. Men alt er ikke løst endnu.
Regeringen mener fortsat, at besøgende til Dragør skal betale, når de kører på enkeltbillet. Det betyder, at personer, der arbejder i Dragør, turister eller familiemedlemmer på besøg, skal betale tillægget. Jeg kan ikke finde ord for, hvor urimeligt det er.
Derfor har vi som kommunalbestyrelse sendt meget klar besked til regeringen om at få stoppet det, og jeg presser på alle de steder, jeg kan. Det ved jeg, at resten af kommunalbestyrelsens partier også gør.
Jeg vil slutte mit nyhedsbrev af med et par ting på idrætsområdet.
Vi har i udvalget frigivet midler til renovering af baderummene i Hollænderhallen. Det skal godkendes senere på måneden i kommunalbestyrelsen, og derefter kan vi gå i gang med forbedringerne.
Samtidig er vi i fuld gang med at planlægge en stor idrætskonference med DGI, som afholdes i foråret. Her sætter vi fokus på udviklingen af frivillighed, foreningsliv med videre – og det skal gerne munde ud i et strategisk samarbejde med DGI.
Og endelig en opfordring til foreningerne i Dragør: I får snart et brev med invitation til Frivillig Fredag i september. Vi afholdt arrangementet i sin nye form første gang sidste år, og det var en rigtig god aften.
I år vil vi udvide festen og have mange flere foreninger og frivillige med. Derfor søger vi foreninger, der vil være med til – sammen med kommunen – at planlægge en stor fest for alle frivillige.
»Forundersøgelsen af stormflodssikring af hovedstaden viste, at en ydre stormflodssikring omkring Dragør i form af et kystforland, der også ville beskytte kritisk infrastruktur tilstrækkeligt, vil være meget omfattende og koste omkring 2,6 milliarder kr. Til sammenligning vil det være meget enklere, hurtigere og billigere at anlægge
et dige syd for lufthavnen til at beskytte den kritiske infrastruktur,« hedder det i brevet, der fortsætter:
»Henset hertil har Sund & Bælt fået i opdrag at udarbejde miljøkonsekvensvurdering af lufthavnsdiget. I opdraget indgår ikke undersøgelser af en ydre løsning syd om Dragør, da en sådan løsning ikke vurderes realistisk at finansiere og gennemføre med det krævede sikringsniveau.«
Ministeren lover i brevet, at Dragør – trods den manglende kystsikring fra statens hånd – fortsat vil være med i overvejelserne.
»Jeg kan give tilsagn om, at kystbeskyttelsen af Dragør forsat vil indgå i den videre proces for stormflodssikring af hovedstaden. Transportministeriet vil tage den videre dialog herom med forvaltningen i Dragør Kommune og Sund & Bælt, der inviteres til et fælles møde,« hedder det i brevet, der omtaler muligheden for »koordinering« med Dragør Kommune.
Det kommunale brev fra Dragør med borgmesteren i spidsen handlede også om økonomi – og det italesætter Thomas Danielsen i sit svar, hvor han dog ikke lover specifik støtte til Dragør.
»Spørgsmål om finansiering og organisering er vigtige og skal afklares i den videre proces. Disse spørgsmål vedrører dog ikke kun hovedstaden, men skal ses i sammenhæng med en kommende national klimatilpasningsplan II, som regeringen arbejder på. Der er(…)samlet set tale om mange nødvendige projekter i hele Danmark. Der er således sat gang i 11 forundersøgelser og 3 screeninger over hele landet, og der vil derfor være stor efterspørgsel efter de statslige midler, der i fremtiden måtte blive afsat til formålet.«
Borgmester Kenneth Gøtterup udtrykker i en pressemeddelelse tilfreds over, at der er kommet det, der formuleres som »en klar udmelding« på kommunens henvendelse til ministeren inden jul.
»Dragør har brug for en løsning, der reelt beskytter vores borgere og vores by. Det er derfor vigtigt, at der er et godt og tæt samarbejde mellem os, Transportministeriet og Sund & Bælt, og det er positivt, at ministeren nu melder klart ud. Vi arbejder videre med både en indre og en ydre løsning – og vi ved, at den rigtige løsning for Dragør findes,« hedder det fra borgmesteren, der opfordrer Folketinget og regereingen til at komme med beslutninger om finansiering, om statslig medvirken til en ydre løsning og om, hvorvidt man kan se bort fra naturbeskyttelsen i Natura 2000 – det vil være nødvendigt for at skabe den længstvarende løsning i Dragør.
Kære Kenneth Gøtterup
Tak for din henvendelse den 23. december 2025 om kystsikring af Dragør. Det er også mit indtryk, at statens og Dragørs interesser har været godt afstemt, selvom der er stor forskel på at beskytte et bysamfund og at beskytte national kritisk infrastruktur.
Vi har forstået, at Dragør Kommune er i gang med at undersøge to linjeføringer til kystsikring. En indre løsning med byggeri på land, og en ydre løsning, der skaber en ny kystlinje, men i begge tilfælde med et sikringsniveau svarende til en 100-årshændelse i 2075, hvilket er et almindeligt sikringsniveau for bysamfund og områder uden kritisk infrastruktur.
Forundersøgelsen af stormflodssikring af hovedstaden viste, at en ydre stormflodssikring omkring Dragør i form af et kystforland, der også ville beskytte kritisk infrastruktur tilstrækkeligt, vil være meget omfattende og koste omkring 2,6 milliarder kr. Til sammenligning vil det være meget enklere, hurtigere og billigere at anlægge et dige syd for lufthavnen til at beskytte den kritiske infrastruktur.
Henset hertil har Sund & Bælt fået i opdrag at udarbejde miljøkonsekvensvurdering af lufthavnsdiget. I opdraget indgår ikke undersøgelser af en ydre løsning syd om Dragør, da en sådan løsning ikke vurderes realistisk at finansiere og gennemføre med det krævede sikringsniveau.
Som aftalt koordineres lufthavnsdiget og Dragørs kystbeskyttelsesprojekt, og jeg kan give tilsagn om, at kystbeskyttelsen af Dragør forsat vil indgå i den videre proces for stormflodssikring af hovedstaden. Transportministeriet vil tage den videre dialog herom med forvaltningen i Dragør Kommune og Sund & Bælt, der inviteres til et fælles møde.
Spørgsmål om finansiering og organisering er vigtige og skal afklares i den videre proces. Disse spørgsmål vedrører dog ikke kun hovedstaden, men skal ses i sammenhæng med en kommende national klimatilpasningsplan II, som regeringen arbejder på. Der er, som det fremgår af aftalen om accelerationspakken fra oktober 2025, samlet set tale om mange nødvendige projekter i hele Danmark. Der er således sat gang i 11 forundersøgelser og 3 screeninger over hele landet, og der vil derfor være stor efterspørgsel efter de statslige midler, der i fremtiden måtte blive afsat til formålet.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Jan Madsen (C), formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, følte sig ret betrygget.
»Vi fik en grundig orientering for alle punkter, og det var betryggende. Især omkring onboarding gav det mig en fin tryghed i, at vi er godt på vej med den del af planen. Det løser selvfølgelig ikke rekrutteringsproblemerne, og vi er jo ikke i mål med hele planen, men det kan man heller ikke komme på én gang,« siger Jan Madsen.
I forhold til at få flere faste medarbejdere har man gjort et stort stykke arbejde, men er ikke helt i mål endnu, hvilket beslutningen om at flytte ansættelsesopgaven fra Enggården og hjemmeplejen til HR på rådhuset også skal ses som en del af. At rekrutteringsprocesserne er på plads, betyder nemlig ikke, at man får alle de medarbejdere, man har brug for.
Der har været cirka 30 stillingsopslag på Enggården i 2025. Der er lige nu fem ledige stillinger, og der bruges stadig mange vikartimer. Derfor er det stadig et stort fokuspunkt.
Forvaltningens status på udviklingsplanen viser også, hvordan man har fået funktionsbeskrivelser for alle stillinger udarbejdet. Dokumentationen er blevet forbedret, men er fortsat i fokus.
En forbedring af medicinhåndteringen er ligeledes igangsat. Her har man etableret en medicinopbevaring, og der er mere fokus på forebyggelse af og opfølgning på Utilsigtede Hændelser (UTH) som fald, medicinfejl eller mangelfuld pleje. Men her er man ikke i mål. I hvert fald konkluderer statusskemaet, at der er lav organisatorisk modenhed.
Når det kommer til arbejdsmiljø og sygefravær, har man indført nye procedurer for sygefravær og systematiske samtaler, og man oplever et styrket kollegaskab. Dette er dog også et fortsat fokuspunkt.
I forhold til medarbejderudvikling er indsatsen heller ikke færdig endnu. Men der er fuld gang i undervisning i dokumentation – ikke mindst det elektroniske omsorgs- og dokumentationssystem CURA – og journalaudit er blevet øget. Status er, at der er 30 procent færre uløste CURA-opgaver.
Trods et forholdsvis usammenspillet forsvar stod DB solidt, og de få chancer, gæsterne skabte i første halvleg, blev sikkert håndteret af målmand Mads Glæsner. Første halvleg sluttede uden scoring.
Efter pausen kom FA 2000 ud med større fysisk tryk, og kampen blev mere åben med chancer i begge ender. DB måtte investere ekstra i duellerne, men holdet stod imod presset og holdt strukturen.
»I anden halvleg bliver kampen mere urolig og åben, men alle leverer en solid indsats. Det er en rigtig stærk holdpræstation,« lyder det fra træneren.
Kampens eneste mål blev scoret af nytilkomne DB-spiller Ali Jennane, der med sin scoring sikrede hjemmeholdet sejren i sæsonens første testkamp – og allerede nu har vist, at han kan blive en vigtig brik.
»Overordnet set en rigtig god præstation af hele holdet. Det lover godt for resten af sæsonen og fremtiden,« siger Janus Krüger Larsen.
Sejren gav Dragør-holdet en solid start på testkampene og skabte optimisme frem mod sæsonstart, hvor målet er klart: oprykning til københavnsserien.
Forberedelserne fortsætter den kommende tid, når vejret ellers tillader det. Den efterfølgende træningskamp mod AB Tårnby torsdag den 5. februar måtte aflyses på grund af kraftigt snevejr.
Dragør Boldklub møder lørdag den 21. februar klokken 12 Husum BK fra københavnsserien på hjemmebane i Dragør.
Og alle dem, der kan lide rigtig vinter, kunne glæde sig over et fint snedrys hen over det meste af dagen.
Amagermuseet slår igen portene op fastelavnsmandag, hvor ryttere og heste bliver lukket ind på gårdspladsen i forbindelse med fastelavnsridtet i Hovedgaden.
