Kirsten Marie Juel Jensen
9. november 2025 11.47
3. Ældrepleje
»Man holder ikke op med at mene noget, blot fordi man bliver gammel, og for mig er værdighed et nøgleord. Min mor modtager hjælp hele døgnet, og vi kender udfordringen i at være afhængig af andre. Vi skal sikre en stabil og kompetent medarbejderstab på både Enggården og i hjemmeplejen, og at Wiedergården kan fortsætte sit vigtige arbejde i samarbejde med gode, frivillige kræfter.«
4. Folkeskoler
»Vi har rigtig gode skoler i Dragør, og den kommende reform giver dem – heldigvis – bedre mulighed for selv at tilrettelægge undervisningen, hvilket forventeligt vil gøre dem endnu bedre. Men der vil altid være børn, som har behov for ekstra omsorg, og dem har jeg et særligt fokus på. Derfor er jeg utrolig glad for, at vores nye specialklasserække er kommet så godt fra start, og både hos dem, og i forhold til børn i almindelige klasser, skal vi altid være obs på trivsel.«
5. Daginstitutioner
»Også Dragør har udfordringer med tiltrækning af arbejdskraft, men vi har rigtig gode institutioner, som gør en stor indsats for, at vores mindste borgere får en god start i livet. Vi har en målsætning om, at 60 procent af medarbejderne skal være uddannede. Der er vi ikke helt endnu, men det er fortsat vores ambition.«
6. Klima og natur
»Jeg arbejder professionelt med grøn omstilling af den globale skibsfart og har stærke holdninger til emnet. Klimaet har brug for et lavere energiforbrug og dermed færre udledninger. Naturen har grundlæggende behov for beskyttelse. SMV-regeringen forsømmer begge dele, og jeg vil gerne bidrage til både lokal omtanke og til, at vi får flere stærke danske løsninger ud i verden for at gøre en reel forskel globalt.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Det er velkendt, at det gør en forskel at handle lokalt, hvilket jeg selv er meget bevidst om. Samtidig ser jeg gerne mere erhvervsudvikling, som skaber arbejdspladser og styrker kommunens økonomi. Jeg er fortsat tilhænger af at udvikle A.P. Møllers Allé II med små og mellemstore virksomheder. Vi har samtidig et rigtig godt samspil med vores erhvervsdrivende om vores nye erhvervs- og turismestrategi, for eksempel om lokal gastronomi og iværksætteri.«
8. Fritidslivet
»Lige netop i fritidslivet viser det sig tydeligt, at vores lille kommune er ressourcestærk. Vi har rigtig mange foreninger og fritidsaktiviteter med tilbud til alle aldre og interesser: fra idræt og kultur til spejderarbejde og voksenundervisning. Der er rig mulighed for at blive aktiv både som deltager og frivillig, og vi arbejder på en ny kultur- og fritidspolitik, så vi bedst muligt kan bakke op om alle gode initiativer.«
9. Kulturlivet
»Dragør har en fantastisk kulturarv, som er utrolig vigtig at værne om. Vi har fra C foreslået at styrke vores fastelavnstraditioner med endnu flere aktiviteter, og jeg synes også, at den syngende kommune er et dejligt initiativ fra Musik- og Kulturskolen. Samtidig skal der være plads til ny kultur som events og musikarrangementer, men på en balanceret facon med respekt for beboere i området, ikke mindst i den gamle by.«
10. Ungdomslivet
»Jeg har været med til at søsætte UngDragør, som samlede klubberne og ungdomsskolen og nu har rigtig mange gode tilbud til børn og unge. Storbyen trækker i vores teenagere, men det er vigtigt at komme fra stærke, sociale fællesskaber, hvor man kender og passer på hinanden. Vi har et fælles ansvar for at lære de unge gode vaner – både som kommune og som forældre.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Jeg er meget opmærksom på behovet for flere mindre boliger til ældre og enlige, men vi har en kæmpe udfordring med restriktioner i støjzonen fra lufthavnen, som desværre rækker langt ind i vores boligområder. Vi ønsker hverken at bygge på Engvej eller i Hvidtjørnen, men er åbne for boligudvikling i Rødtjørnen, så snart der ikke længere er behov for flygtningeboliger.«
12. De mest sårbare i samfundet
»De medborgere, som er i denne gruppe, har ofte mange forskellige udfordringer, for eksempel en blanding af psykiske problemer og et misbrug, som kræver en bred indsats. For mig er det vigtigt, at vi, uanset hvad, betragter personen som en ressource, der med den rette hjælp kan leve et værdigt liv til glæde for både ham/hende og de pårørende. Nogle kan arbejde og andre ikke. At favne begge grupper handler for mig om ordentlighed.«
Om Mia Tang
Alder: 53 år.
Uddannelse og job: Uddannet cand.mag. og journalist og videreuddannet inden for strategisk kommunikation og psykoterapi. Arbejdede i mange år som nyhedsjournalist på blandt andet Christiansborg og har senere været presse- og kommunikationschef i en kommune og et ministerium. Arbejder nu som chef for public affairs og kommunikation hos Danske Maritime (den maritime industris brancheorganisation).
Familie: Gift med Klaus og mor til Victor på 16 år og William på 14 år. Vi har boet i Søvang siden 2004, hvor familien også omfatter kat og høns.
Fritidsinteresser: Vi har motorbåd liggende i den nye havn og elsker at sejle. Nærheden til naturen i Dragør – både skov, hav og marker – betyder i det hele taget meget og var en af årsagerne til, at vi bosatte os netop her. Derudover holder vi meget af at rejse og opleve nyt i både ind- og udland, ligesom jeg også forsøger at få læst nogle gode bøger og benytte mig af diverse kulturtilbud, når tiden tillader det.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2021.
Om kandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
Kirsten Marie Juel Jensen
9. november 2025 08.08
»Jeg havde engang en træner, der sagde, at man altid skal træne det, man er dårligst til. Og det er jo ikke vildt sjovt hele tiden at træne noget, man ikke er ret god til. Men når det så klikker, og det fungerer, så er det jo også bare noget af det bedste,« lyder det fra Oscar Holm Bredkjær over telefonen.
Træning er det bedste – og det værste
Få dage efter at Oscar Holm Bredkjær er landet i South Carolina, kommer nyheden om, at han – sammen med en anden Dragør-dreng, Mikkel Tingsted Blum – er udtaget til landsholdstruppen i 2026.
Han træner minimum seks dage om ugen og holder normalt kun fri dagen efter en turnering. Uanset om det så er VM eller en collegeturnering. Golf er ikke en meget fysisk sport, men følingen med kølle og golfbold, det perfekte slag og sving – det får man kun, hvis disciplinen er helt i top.
»Jeg har da ikke lyst til det hver eneste dag. For at være helt ærlig. Der er forskel på at gå og hyggespille golf med vennerne – det kunne jeg godt hver dag – men træning er noget andet. Og det er lidt skørt, for træning er en af de ting, jeg nyder mest ved golf, men det kan også være det, man nyder mindst,« siger Oscar Holm Bredkjær.
En træt eller dårlig dag en gang imellem piller dog ikke ved det store billede af, at han synes, at det er en helt fantastisk og særlig oplevelse at gå på college i USA, møde mennesker og golfspillere fra hele verden, spille golf i ét væk og samtidig få en uddannelse.
»Det er næsten mere, end man kan bede om. Der er ikke meget at klage over,« siger han beskedent.
Meget at balancere
Selvfølgelig var det hele ikke nemt i begyndelsen. Det var vildt ikke bare at skulle flytte hjemmefra, men at flytte om på den anden side af Atlanterhavet.
»Heldigvis havde jeg en af mine gode venner fra Dragør med det første år. For det var da vildt at vænne sig til skolen, at snakke engelsk hele tiden, at savne sin familie og så samtidig at skulle performe i en sport. Det er mange ting at balancere på en gang, men man vænner sig hurtigt til det. Det er virkelig en stor oplevelse, og jeg prøver at nyde det så meget som muligt,« forklarer Oscar Holm Bredkjær.
Drømmen er at komme til at leve af golfen. Han ved, at det er svært, for der er mange om buddet. Og ud over perfekte slag kræver det også gode sponsoraftaler.
»Men en oplevelse som VM giver motivation til at arbejde videre, for at det kan blive en levevej,« fortæller han.
Tryggest i Dragør
Uanset hvordan det går, slipper han ikke Dragør Golfklub helt. Både VM i Singapore og golfturneringer i USA er jo kæmpestort, men alligevel er det en helt særlig følelse, der rammer ham, når han går en runde ved de velkendte huller i Dragør.
»Det er i Dragør, jeg føler mig mest tryg på en golfbane, så jeg elsker at komme derud. Når jeg kommer derud, ser jeg barndomsvenner og mennesker, jeg har kendt, siden jeg var 11 år gammel. Det er et superdejligt miljø at komme ud i. Jeg er jo vokset op i den klub og har fået en masse læring med mig,« forklarer Oscar Holm Bredkjær, der derfor også stadig spiller på Dragør Golfklubs divisionshold, når tiden tillader det.
Kirsten Marie Juel Jensen
8. november 2025 15.57
En 79-årig kondiløber blev fundet livløs lørdag formiddag i Kongelundsskoven nær Dragør Golfklub. Golfspillere, der var i området, fandt manden og slog alarm.
Ambulance, akutlæge og politi ankom kort efter til stedet, og der blev forsøgt førstehjælp. Men mandens liv stod desværre ikke til at redde.
Vagtchefen ved Københavns Politi understreger over for TV2 Kosmopol, at det er et tragisk dødsfald uden mistænkelige omstændigheder.
De pårørende er underrettet.
Freja Bundvad
8. november 2025 14.11
»Vi blev enige om, at det blev, efter at revyen havde været der, så vi kunne nå at finde på noget, der var ordentligt.«
På kun en måneds tid blev opgaven løftet i fællesskab af Helle Barth og en lille gruppe frivillige. Der er blevet gravet dybt i arkivalierne og sorteret med hård hånd.
»Vores udstillingsområde er ikke stort. Vi har en glasgang, der forbinder rådhuset med lægehuset, og det er dér, vi har udstillet materialet,« fortæller arkivlederen og uddyber:
»Vi har løbet stærkt. Men vi tog udfordringen, som den nu engang var, og vi har simpelthen arbejdet så godt sammen.«
Generelt roser Helle Barth de mange frivillige, lokale kræfter, som har bakket op om projektet; både fra revyforeningen og fra arkivet.
Arkivalier, masker og kostumer
Udstillingen rummer et bredt udvalg af genstande fra revyens lange historie – fra plakater og fotografier til billetter, manuskripter og et regnskab fra 1961, der viser, at en revy dengang kunne produceres for blot 8.800 kroner.
Et særligt blikfang er sufflørmanuskripter helt tilbage fra 1928 samt tegninger af kostumer udført af Knud Hjeltsen, som matcher flere af de udstillede fotografier.
Også nogle af Dragør Revyens mest ikoniske rekvisitter er med – herunder de ikoniske gåsekostumer, som er udstillet på giner, og to traditionelle teatermasker.
»De skraldgriner begge to, så det er ikke ‘ej blot til lyst’, der er budskabet. Men de viser det, en revy står for – de gode grin,« siger Helle Barth.
Åben for alle – også uden for åbningstid
Revy Guld kan ses på Historisk Arkiv på Stationsvej 5 hver tirsdag og torsdag fra klokken 10 til 14 frem til den 18. december. Arkivlederen understreger dog, at man også kan henvende sig, hvis tiderne ikke passer:
»Så må man byde ind, og så må vi se, hvad vi så kan gøre. Det er jo ikke meningen, at det skal være en hemmelig udstilling.«
Kirsten Marie Juel Jensen
8. november 2025 10.50
4. Folkeskoler
»Dragør-modellen virker ikke. Det er simpelthen ikke i orden, at vores skoler bliver ramt af forståelige, men helt uforudsigelige overskridelser på specialområdet. Min datter forlod sidste sommer Dragør Skole efter ti år – uden en eneste lejrskole. Det skal hun nok komme sig over, men er det ikke for fattigt?«
5. Daginstitutioner
»Kontinuitet og højere pædagogisk niveau er nøgleordene. Vores opgave er at give børn robusthed og sociale kompetencer, og det sker kun gennem langvarige og gode relationer til voksne.«
6. Klima og natur
»Vi halter bagud på klimaområdet. Kommunen kan gøre mere, og det skal være lettere at lade elbilen op. Kommunens arealer skal udvikles med mere biodiversitet.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Dragør mangler en klar identitet og profil. Kommunen må gå forrest og hjælpe med at profilere Dragør på gastronomi, oplevelser og maritime erhverv.«
8. Fritidslivet
»Fritidslivet – og i særdeleshed idrætsklubberne – er de bedste til at fastholde vores unge i Dragør, når de kommer over folkeskolealderen. Vi har mange gode idrætsklubber, som skal have gode vilkår.«
9. Kulturlivet
»Vores kulturliv er præget af bredde og meget frivillighed. Det er godt, men jeg savner et fyrtårn, der kunne rage lidt op rent kunstnerisk. Det kunne både være inden for musik, scenekunst eller billedkunst.«
10. Ungdomslivet
»Først og fremmest skal vi lytte til de unge. Vi skal nok ikke bilde os selv ind, at vi kan konkurrere med København om de store tilbud til de unge, men måske kan vi skabe bedre mødesteder.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg blev skilt og skulle finde en bolig til mig og to børn – baseret på én indtægt. Det er ekstremt svært. Vi har brug for at udvikle mere alsidige boligformer.«
12. De mest sårbare i samfundet
»Det er kommunens vigtigste opgave at have solide tilbud til udsatte børn og unge, de handicappede og de ældre. Det må vi aldrig glemme. Vi skal have flyttet fokus tilbage på kernevelfærd og lidt mindre på rådhuse og bureaukrati.«
Om Michael Rachlin
Alder: 55 år.
Uddannelse og job: Redaktør og kommunikationsansvarlig i Det Jødiske Samfund.
Familie: Jeg har to børn, der bor i Dragør. Heldigvis kunne vi begge blive boende i Dragør, da jeg blev skilt fra mine børns mor for fem år siden.
Fritidsinteresser: Fodbold, naturen og min hund, som alle på Fasanvænget kender som »udbryderkongen«.
Politisk erfaring: De seneste to kommunalvalg har jeg været spidskandidat for Radikale Venstre, og jeg har også været folketingskandidat. I april 2024 meldte jeg mig ud efter længere tids utilfredshed med den landspolitiske linje. Nu er jeg medlem af Sydamagerlisten.
Kandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
Freja Bundvad
8. november 2025 08.15
Han fortalte, hvordan projektet begyndte tilbage i 2018, da en gruppe frivillige gik i gang med at restaurere Ravnen – en lodsbåd fra 1880, der i årevis havde været dækket af presenning.
Artiklen fortsætter efter billedet.
»Da initiativet til at restaurere den gamle lodsbåd blev taget, var der lidt ballade – for måtte man det? Er Ravnen fredet eller ej?« sagde Torben Marcussen.
Det viste sig, at båden ikke var fredet, og selvom lodsmuseet under Museum Amager ikke havde midler til at financiere projektet, gik arbejdet i gang med frivillig arbejdskraft og et midlertidigt telt.
Fra model til virkelighed
I de følgende år opstod behovet for en mere varig overdækning.
»Pilen pegede på mig, at jeg skulle komme med et forslag til, hvordan bådehuset skulle udformes,« sagde Torben Marcussen.
Han lavede en model, som det nuværende byggeri er baseret på.
Artiklen fortsætter efter billedet.
To donationer fra Velux Fonden – først 65.000 kroner og senere 175.000 kroner – gjorde det muligt at købe materialer. Træet blev leveret i august 2024, og siden da har Ravnenlauget arbejdet på byggeriet med traditionelt tømrerarbejde og gamle samlingsteknikker.
De første stolper blev rejst i maj i år, og i næste uge fortsætter arbejdet, så træbeklædning og tag kan komme på. Til dette arbejde er det dog vigtigt at have fokus på sikkerhed, og derfor har en lokal håndværker gavmildt lånt et stillads ud, som gruppen kan færdes på og støtte sig til.
»Vi er alle over sidste salgsdato,« sagde Torben Marcussen med et smil.
»Derfor er det særligt vigtigt, at der er styr på sikkerheden. Vi skal passe på hinanden.«
Borgmester: »Dragør blev bygget af folk som jer«
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) deltog i rejsegildet og holdt også tale.
»Det er en stor glæde for mig som borgmester at stå her i dag, midt blandt mennesker, der med hænderne og hjertet holder Dragørs stolte maritime arv levende,« sagde han.
Han roste det store frivillige arbejde og fremhævede, hvordan projektet kombinerer håndværk, fællesskab og historieformidling.
»Dragør blev bygget af folk som jer,« sagde Kenneth Gøtterup.
Freja Bundvad
8. november 2025 07.25
To tredjedele af passagererne er internationale rejsende. Blandt dem udgør svenskere 13 procent, amerikanere 11 procent og britiske rejsende ni procent.
Spanien er mest populært
Spanien var i oktober det mest populære rejsemål fra København med over 260.000 passagerer fordelt på 13 spanske destinationer. Det er en stigning på 11 procent i forhold til sidste år. De mest populære destinationer var Barcelona, Malaga og Mallorca.
»Mange har ønsket at forlænge sommeren med en tur til Spanien, som igen topper listen over de mest populære lande,« siger Peter Krogsgaard og tilføjer, at interessen også går den anden vej:
»Vi ser en fortsat stigende interesse fra sydeuropæere, der rejser til København og resten af Danmark, som lokker med et behageligt klima og nordisk coolness.«
Flere turister giver vækst
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har rejsende fra Spanien, Italien, Frankrig og Grækenland stået for 825.000 overnatninger i hovedstadsområdet i år. Det er en stigning på 4,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Derudover er der registreret 740.000 overnatninger fra amerikanske turister i hovedstadsområdet, hvilket er en stigning på ti procent.
»Vi har aldrig haft flere direkte ruter mellem København og USA, og det betyder nemmere adgang for amerikanske rejsende til Danmark. Det gavner hele branchen, når der kommer flere turister. Det giver liv i butikkerne, fyldte borde på restauranterne og flere gæster på museer og attraktioner,« udtaler Peter Krogsgaard.
Største vintertrafikprogram nogensinde
Flyvningerne i vintertrafikprogrammet, som begyndte i slutningen af oktober, omfatter 234 ruter fra København. Det er det største vinterprogram i lufthavnens historie og indeholder 12 procent flere flysæder end sidste år.
»Det er et historisk stort vintertrafikprogram, flyselskaberne har taget hul på, og vi er meget tilfredse med udviklingen,« siger Peter Krogsgaard i pressemeddelelsen.
Programmet byder blandt andet på nye langdistanceruter til Seoul, Tel Aviv, Marrakech og Mumbai. I december tilføjes en ny rute til Ho Chi Minh City med Vietnam Airlines. Derudover åbner SAS ruter til Madeira og Wien, og Wizz Air tilføjer destinationer som Iasi i Rumænien og Chisinau i Moldova.
Karen Dich
7. november 2025 21.11
Politikere vil ikke kommentere sagen i detaljer
Dengang i 2017 var de tre partier i kommunalbestyrelsen repræsenteret af Jerrik Walløe (C), Kenneth Gøtterup (C), Eik Dahl Bidstrup (V), Helle Barth (V), Ebbe Kyrø (T), Jens Passarge (T), Svend Mathiasen (T) og Peter Læssøe (T).
Dragør Nyt har derfor spurgt den nuværende borgmester, Helle Barth og Peter Læssøe, hvordan de ser på sagen i dag, og om de fortryder deres stemme.
Helle Barth kan ikke dele interne diskussioner i Venstre om denne eller andre politiske emner. Det skriver hun i en mail til Dragør Nyt.
Til gengæld vil hun gerne komme med en mere generel kommentar.
»Sagen på Øresunds Allé har jo haft et meget langt forløb. Nu er der afsagt dom i retten, og der er indgået et endeligt forlig. Så med henvisning til det indgåede forlig mellem kommunen og Brita Sommer kan jeg ikke kommentere hverken på sagen eller forliget i detaljer. Jeg kan kun beklage, at sagen har trukket ud så længe og har været en belastning for ejer og naboer. Det er vigtigt at understrege, at forliget sætter punktum for sagen, og at Dragør Kommune allerede har skærpet sin praksis og procedure i behandlingen af byggesager netop for at undgå lignende forløb fremover,« skriver hun.
Heller ikke Peter Læssøe fra Liste T ønsker at kommentere på sagen og forløbet.
En ulykkelige sag
Borgmester Kenneth Gøtterup betegner også historien som »en på alle måder ulykkelig sag, hvor der ikke er nogle vindere«.
I en mail til avisen skriver han desuden:
»Sagen er ni år gammel, og der blev givet byggetilladelse til huset, som forvaltningen vurderede var et halvandet-planshus. Det blev underkendt i Planklagenævnet efter klager fra naboer, og der var herefter en stillingtagen til det videre forløb. Uanset hvilket beslutninger der ville være truffet, ville kommunen være i konflikt enten med ejeren af ejendommen eller naboerne, som kunne medføre et krav mod kommunen.«
Borgmesteren beklager
I sit debatindlæg efterspørger Brita Sommer også en undskyldning fra kommunen.
»Dette indlæg var smidt i papirkurven, hvis Dragør Kommune ved sagens afslutning havde haft format til at beklage sagens forløb over for mig. Men det har de desværre ikke,« skriver hun.
Hun mødes med opbakning af Peter Læssøe fra Liste T.
»Det er en ulykkelig sag for Brita Sommer. Jeg synes personlig, at kommunen burde give hende en undskyldning for en virkelig dårlig proces gennem hele byggesagen‚« lyder det i en mail fra byrådsmedlemmet.
Fra borgmesterkontoret lyder der i hvert fald en beklagelse.
»Da der er tale om et forlig om erstatning, vil jeg ikke gå ind i, om sagen skulle være håndteret anderledes. Men sagen har medført en skærpet praksis og procedure i Dragør Kommunes byggesagsbehandling. Jeg kan kun beklage sagens forløb, der startede helt tilbage i 2016 og dermed har været genstand for behandlinger af tre forskellige kommunalbestyrelser,« skriver borgmesteren i en mail til Dragør Nyt.
Kirsten Marie Juel Jensen
7. november 2025 21.00
»Vi står over for meget store udgifter i fremtiden, og dem er vi nødt til at spare op til. Så det har vi gjort. Vi står over for kystsikring, efterslæb i udvikling på havnen. Vi ved, vi skal bygge mindst 25 plejeboliger. Vi havde også sparet op til fjernvarme. Dem skal vi så ikke bruge, og så har vi forhåbentlig noget mere til havn eller noget andet. Men hvis vi ikke havde sparet op, så havde vi ikke kunnet lave de ting, vi skal lige om lidt.«
Klogt at spare op
Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre bakkede også klart op om, at det har været det helt rigtige at spare 50 millioner kroner op.
»Vi har afdraget gæld i samme periode, og vi har løftet servicerammen samtidigt. Men vi har store udgifter i sigte som kystsikring. Så det er da positivt og klogt, at vi har lagt penge i kommunekassen.«
Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre ville også gerne stille sig bag Kenneth Gøtterup i opsparingsspørgsmålet, fordi hun mener, sporene – at Dragør Kommune har været meget tæt på at blive sat under administration – skræmmer.
»Jeg synes heller ikke, sparing skal blive en sport. Vi er enige om, at børnene skal have tolærerordning, at Enggården og hjemmeplejen skal have penge. Men dybest set er jeg dog enig i Kenneths økonomiske tilgang.«
Kernevelfærd før mere opsparing
SFs spidskandidat Leif Nielsen kunne også godt nikke til, at der skal være penge i kassen. Men han synes ikke, at der skal flere. Tværtimod.
»Vi får at vide, at vi bare vil bruge penge, penge, penge. Det vil vi ikke. Men vi ved, der er udfordringer med minimumsnormeringer, mistrivsel i skolerne, hjemmeplejen og Enggården. Skal vi ikke lave en plan for at gøre det her færdigt, inden vi taler mere om at spare op,« sagde Leif Nielsen.
Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance og Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne var helt enige. De er grundlæggende tilhængere af at have styr på kassebeholdningen og gemme lidt til uforudsete udgifter. Men at det er blevet for meget.
»Jeg synes, jeg har oplevet den ene yderlighed, hvor vi havde for få penge. Og nu står vi i den anden yderlighed, hvor der bliver brugt for få penge i forhold til, hvad der er behov for,« sagde Lisbeth Dam Larsen og pegede på Enggården, sundhedsplejen og børn og unge med særlige behov som områder, hvor der er blevet sparet for meget på – samtidig med at man har puttet penge i kassen.
T: Forkert prioritering
Peter Læssøe fra Liste T var naturligvis helt enig i, at det er en helt forkert prioritering af skatteborgernes penge.
»Økonomen i mig siger, at det er godt med overskud på bundlinjen. Men der er så mange forsømmelser lige nu. Vi har en borgmester, der er besat af, at vi skal lægge penge til side. Kenneth Gøtterups hedeste drøm er at sætte skatten ned. Og vi kan se, at samtlige kommunale arbejdspladser er trykket. For mig er det en katastrofe. Jeg synes, det er helt forkert,« sagde han.
Rasmus Mark Pedersen pressede ham hårdt for at komme med et konkret bud på, hvordan man så skal styre kommuneøkonomien.
»I min optik er det nemt at styre en kommuneøkonomi. Derfor forstår jeg ikke, at man rammer så meget forkert, at der er stort budgetoverskud, som så ryger ned i kassen,« sagde han og pegede på, at han er sikker på, han og mange andre partier kunne blive enige om, hvordan man i stedet kunne bruge pengene på mere velfærd.
A: Vi skal ikke ende dér igen
Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet bekræftede, at han sagtens kunne blive enig med Liste T i mange ting, men også med Konservative. Men at mener, noget af det vigtigste i kommunalbestyrelsen er at tage ansvar for budgettet.
»Det er et kompromis. Og det er ikke alt i de aftaler, vi elsker. Men det nytter ikke noget at sætte sig ud til venstre eller højre og tænker, at det er der andre, der ordner,« sagde han.
Han forsvarede samtidig, at det er en god idé at bygge en kassebeholdning op, selv om han er enig i, at servicerammen skal udnyttes – og at kommunen skal til at bruge alle de penge, de må.
»Men jeg har prøvet, når vi ikke har en kassebeholdning. Og det er ikke sjovt. Indenrigsministeriet ringer, og Flemming (Blønd, red.) bliver rigtig glad, for så skal vi på Amager Landevej. Det er vigtigt med en kassebeholdning som en stødpude. Når man en gang har prøvet at spare og blandt andet være med til at lukke den børnehave, man selv har gået i, så vil man sikre, at vi ikke havner i den situation igen,« sagde Nicolaj Bertel Riber blandt andet.
Valgdebat: Penge i kassen
Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole fredag den 7. november klokken 17.00-20.30. Kandidater fra 10 af de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:
∎ Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
∎ Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn. Hvordan vil du reagere politisk på det?
∎ Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Anne Grønlund-listen og Danmarksdemokraterne var ikke repræsenteret, men ellers var alle partier på scenen.
Rasmus Mark Pedersen, redaktions- og udviklingschef på Dragør Nyt, var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder.
Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på: Valg 2025 – Dragør Nyt
Kirsten Marie Juel Jensen
7. november 2025 20.45
»Vi bruger mange flere penge på rådhuset og administration, end vi gør på velfærd – relativt set. Det er ret oplagt i vores verden, at vi starter med at spare på rådhuset,« sagde han.
Gå drifts- og indkøbsaftaler igennem
Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre slog fast, at den situation, Dragør Kommune er i pt, slet ikke lægger op til besparelser. Servicerammen er faktisk vokset. MEN hvis det skal ske, vil han starte med at se på for eksempel driftsaftaler og indkøbsaftaler.
»Venstres tilgang er, at vi hellere vil effektivisere end spare,« lød det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen, som samtidig sagde, at ledelserne på de forskellige områder altid vil blive inddraget i at pege på, hvor det præcist kan lade sig gøre.
Droppe undersøgelse af sammenlægning
Måske fordi SF er blevet skudt i skoene, at de hele tiden vil bruge penge, men ikke pege på, hvor pengene skal komme fra, havde SFs spidskandidat Leif Nielsen flere konkrete bud på, hvor der kan hentes penge. I alt fra indefrosne ejendomsskatter til planlagte P-skilte. Og ved at droppe at bruge 700.000 til en undersøgelse af fordele og ulemper af en sammenlægning af Tårnby og Dragør. Flere bække små kan gøre en stor å, mente han.
Samme princip havde Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance arbejdet med, da han havde forsøgt at se på, hvor Dragør Kommune ville kunne spare 10 millioner kroner. Han pegede også på, at undersøgelsen af en sammenlægning med Tårnby burde droppes igen. Ligeså var han sikker på, der kunne spares noget i kantinen på rådhuset. At man kunne vælge at droppe handicapadgang til biblioteket, som der ellers er afsat penge til.
»Man kan også outsource nogle ting. For eksempel caféen på Wiedergården. Og man kan hente pengene ind på andre måder. Man kan for eksempel sælge Kommandørboligen,« sagde han.
Øver sig i at spare hvert år
Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti havde tydeligvis ikke lyst til at tale om at spare penge. Han ville hellere fremhæve, at Dragør Kommune ikke har været nødt til at spare i 24, 25 og 26. Han forklarede dog, at udvalgene er igennem en fast proces hvert år, hvor de bliver bedt om at finde to procents besparelser inden for deres område.
»Det gør vi, selv om der ikke er behov for det. Fordi vi gerne vil være forberedt, hvis noget skulle ændre sig,« sagde Kenneth Gøtterup.
Han blev hårdt presset af Rasmus Mark Pedersen til at pege på en konkret sparemulighed. Det mente borgmesteren var useriøst og forklarede, at hvis man permanent skal spare 10 millioner kroner i en kommune, ER det svært. Og så VIL det gå ud over mennesker og velfærd.
»Men hvis du snakker om, hvad man vil gøre, hvis man bare skal spare 10 millioner et enkelt år, er det jo nemt. Så vil jeg bare skære 10 millioner på anlægsprojekter, så vi et enkelt år måtte udsætte renovering af nogle bygninger og ikke få lavet de veje, vi havde planlagt,« sagde han.
Han slog dog fast, at hverken anlægsprojekter eller administration er nemt at spare på, på lang sigt, selv om det kan lyde som noget af det, der gør mindst ondt. Skærer man for eksempel i byggesagsafdelingen, bliver konsekvensen, at private ikke får byggetilladelser, de venter på, og at man ikke kan lave de lokalplaner, der ligger til grund for al udvikling.
Samarbejde med andre kommuner
Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre var dog ikke så bange for at komme med konkrete bud på, hvor der kan spares.
»Man kunne måske overveje at spare ti millioner ved at lægge Plan og Teknik sammen med en anden kommune. Det behøver ikke være Tårnby. Man kunne også skære kommunalbestyrelsen med et par medlemmer. At lovliggøre Sydvestpynten og en række kolonihaver kunne også løse noget, fordi man så fik nogle skatteindtægter der,« sagde hun.
Lidt i samme tankebaner var Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet.:
»Man kunne også se på, om man kunne samarbejde mere med andre kommuner. Som vi har gjort med hjælpemiddelcentral med syv andre kommune, som faktisk har givet os mere service, men også har sparet på,« sagde han.
Omvendt pegede han på, der kunne ligge besparelser i at hjemtage andre opgaver som jobcenterfunktionen fra Tårnby Kommune, fordi driften på det område er blevet nemmere.
Investeringsanalyse kan ende med penge
Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T gik i en anden retning.
»Man skulle måske vende spørgsmålet om. For der er allerede sparet meget. I modsætning til hvad borgmesteren står og siger. Men hvis vi skal ind og finde 10 millioner, er det relativt nemt én gang. Lige nu kan vi se på for eksempel flygtningeboliger, fordi vi har et lille antal flygtninge. Vi har også en stærkt undervurderet renteindtægt – for eksempel er det en rigtig god forretning med de indefrosne ejendomsskatter lige nu,« sagde han.
Peter Læssøe talte også varmt for, at investeringsanalyser faktisk kan medføre besparelser. For investeringer i udvikling og velfærd vil kunne give flere penge i kassen på lang sigt, på pegede han. Og derfor så han gerne den slags analyser frem for unødvendige spare-idéer.
Derudover var han træt af øvelsen med at finde to procents besparelser, som udvalgene er igennem hvert forår. For han mener – som Nicolaj Bertel Riber faktisk også pegede på – at det skaber uro, at man hvert år øver sig i at finde to procents besparelser, når besparelserne slet ikke er nødvendige og slet ikke bliver ført ud i livet.
Nicolaj Bertel Riber forklarede dog, at selvom han kan ønske forårets spareøvelse hen, hvor peberet gror, så er det en ansvarlig model. Og det forebygger hovsaløsninger senere på året.
Valgdebat: Penge i kassen
Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole fredag den 7. november klokken 17.00-20.30. Kandidater fra 10 af de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:
∎ Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
∎ Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn. Hvordan vil du reagere politisk på det?
∎ Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Anne Grønlund-listen og Danmarksdemokraterne var ikke repræsenteret, men ellers var alle partier på scenen.
Rasmus Mark Pedersen, redaktions- og udviklingschef på Dragør Nyt, var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder.
Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på: Valg 2025 – Dragør Nyt
Kirsten Marie Juel Jensen
7. november 2025 20.30
Er det alarmerende tal, og hvordan skal man forholde sig til dem? Det var der selvfølgelig flere forskellige holdninger til.
Else Lykke Madsen, Radikale Venstres synes, der politisk skal mere fokus på at tiltrække flere unge til Dragør ved at etablere eksempelvis ungdomsboliger og ungdomskollektiver.
Kenneth Gøtterup var ikke alarmeret over den demografiske udvikling i Dragør. Men han pegede på, at det vil være en god idé at udvikle flere muligheder for erhverv – for eksempel Erhvervsområde Nord – som han mener også vil tiltrække flere til at bo i Dragør.
Seniorboliger frigør plads i villaerne
Leif Nielsen fra SF – og stort set alle andre kandidater – talte om, hvordan flere seniorboligfællesskaber vil frigøre mere plads til, at både unge og flere børnefamilier kunne flytte til. Og så forslog han at tænke ungdomsboliger med ind i de almene boligbyggerier – eventuelt sammen med seniorboliger.
Henrik Kjærsvold-Niclasen fra Venstre så også gerne, der skal planlægges længere frem med Dragørs boligmasse. Han nævnte blandt andet, at det lyder spændende med seniorboligprojekterne i Strandparken og på DragørHjørnet, fordi det kan frigive nogle villaer til børnefamilier, der kan flytte til. Og at det samtidig er vigtigt at satse på erhverv og udvikling, der giver økonomien til at sikre velfærden til både de unge og de gamle.
Ældre er ikke en byrde
Flemming Blønd pegede – ligesom flere af de andre i øvrigt også gjorde – på at det er vigtigt at have fokus på frivilligindsatsen i blandt andet Aktivitetshuset Wiedergården og projekter, hvor unge og ældre mødes. Fordi den slags indsatser vil sikre, at de ældre er sunde og raske i mange flere år.
Kenneth Gøtterup advarede også om at se en lille stigning i antallet af ældre som en kæmpe byrde.
»Jeg abonnerer ikke på, at det nødvendigvis er dårligt for økonomien at have mange ældre. Vi har god socioøkonomi, dejlige boliger, dejligt fællesskab, masser af frivillighed. Så vores vigtigste opgave er at sikre, at ældre kan holde sig friske længe. Og det er vi gode til i Dragør,« sagde Kenneth Gøtterup.
Både Moderaterne, Liste T og Socialdemokratiet pointerede også, at Dragørs ældre er sunde og friske og kan meget mere meget længere. Så fokus skal være på at kunne tiltrække det nødvendige social- og sundhedspersonale til dem, når de faktisk bliver syge og har brug for pleje.
»Vi skal jo sørge for, at de kan få pleje, hvis de får brug for det. Og derfor er det centralt at have boliger, så vi kan lokke flere herud,« sagde Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne.
»Vi SKAL vi gøre noget for at gøre Dragør til verdens bedste kommune at arbejde i. Det er midlet til at bringe nok personale herud. Og så skal vi også se på, hvordan vi kan lave flere boliger, som flere har råd til,« sagde Peter Læssøe, Liste Ts spidskandidat.
Samle ældrepleje på Enggården
Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet havde endnu et forslag:
»Det kan du ikke kun gøre noget ved på en måde. Noget af det er at samle ældreområdet på Enggården. Det kræver det i forhold til ledelse og ressourcer. Jeg tror også, vi kommer til at investere mere i velfærdsteknologi. Vi skal også finde løsninger på, hvordan vi får mennesker nok – uddannede social- og sundhedsassistenter – til at løse de opgaver, mennesker kan løse.«
Han fik opbakning fra Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance:
»At samle ældrepleje på Enggården kunne godt være en god løsning. Men vi skal nok også se flere løsninger. Vi skal tale om Dragør som en attraktiv kommune at arbejde i – gode ansættelsesvilkår er en del af løsningen.«
Morten Dreyers løsning på at løse de demografiske udfordringer var også at sikre nogle meget bedre arbejdsforhold for blandt andet social- og sundhedshjælpere. Det er særligt vigtigt, når man som Dragør »bor længst ude ad landevejen.«
Valgdebat: Penge i kassen
Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole fredag den 7. november klokken 17.00-20.30. Kandidater fra de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:
∎ Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
∎ Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn. Hvordan vil du reagere politisk på det?
∎ Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Anne Grønlund-listen og Danmarksdemokraterne var ikke repræsenteret, men ellers var alle partier på scenen.
Rasmus Mark Pedersen, redaktions- og udviklingschef på Dragør Nyt, var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder.
Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på: Valg 2025 – Dragør Nyt
Kirsten Marie Juel Jensen
7. november 2025 16.55
Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn. Hvordan vil du reagere politisk på det?
Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Disse tre spørgsmål kommer politikerne, der stiller op til kommunalvalget i Dragør, til at svare på i aften, når Dragør Nyt inviterer til den sjette af syv valgdebatter.
Redaktions- og udviklingschef Rasmus Mark Pedersen er aftenens moderator og vil styre politikerne igennem to runder, hvor der også bliver mulighed for at stille spørgsmål som tilhører.
Valgdebatten varer fra 17-20.30, og der er gratis drikkevarer, snacks og sandwiches.
HVIS du ikke har mulighed for at være her, så husk at vi igen livestreamer valgdebatten. Så du kan følge med hjemme fra sofaen.
Tim Panduro
7. november 2025 15.32
Mona Juul tog både imod smagsprøver på krydderurter og spiselige blomster og spurgte interesseret ind til produktionen, da indehaverne af Seerupgaard, Marc og Neel Seerup Hansen, viste rundt mellem kålstokke og højbede med nyere og mere utraditionelle urter og andre afgrøder på gartneriet.
»Det er spændende at se en virksomhed, der gør ting på sin egen måde. De kombinerer usædvanlige planter og nye smage til bordet med nye måder at distribuere på,« sagde Mona Juul efterfølgende, hvor hun også pegede på, at det lå i tråd med hendes partis politik.
»Vi har selv foreslået øget fokus på økologi og at fjerne momsen på frugt og grønt.«
Tim Panduro
7. november 2025 14.57
Ikke nok til Dragør
Blandt tiltagene er en fordobling af den såkaldte kystpulje, som kommuner kan søge. Men den er stadig begrænset af, at kommuner maksimalt kan søge om 40 procents tilskud på udgifter op til 30 millioner kroner. I Dragør forventes kystsikringen at løbe op i adskillige hundrede millioner kroner – så et eventuelt puljetilskud vil ikke række langt, erkender Mona Juul.
»Det er ikke nok til Dragør, og der er behov for, at vi genbesøger den pulje,« siger hun og opfordrer til, at der tænkes ind i en national strategi for kystsikringen.
»Vi kan ikke overlade det til den enkelte borger og den enkelte kommune.«
Præcis hvordan en finansieringsmodel skal skrues sammen i fremtiden, har hun endnu ikke et bud på. En ekspertgruppe er i gang med at kigge på mulige finansieringsløsninger, og når den kommer med sine anbefalinger næste år, skal slaget stå.
»Vi afventer resultatet, og så må vi komme med kvalificerede bud på, hvordan det skal håndteres,« siger hun.
Kirsten Marie Juel Jensen
7. november 2025 13.12
»Så hvis man er rigtig heldig, kan man altså finde sådan en opsats i skovbunden,« fortæller Martin Sleimann.
For dem, der ikke – som denne artikels journalist – er vokset op i et jægerhjem, skal det måske lige uddybes, at en bukkeopsats er råbukkens gevir.
Hvert år omkring november/december kaster bukken sin opsats. Det gamle gevir falder simpelthen af, fordi et nyt gevir er ved at vokse frem. Mens opsatsen vokser, er den dækket af blodfyldt, lodden hud, som kaldes bast. Men når den nye opsats er helt færdigudviklet – omkring marts og april – gnider/fejer råbukken basten af på træer og buske.
Opsatsen hos en buk bliver større, højere og kraftigere år for år. Så en etårig buk har kun små knopper, og jo ældre den bliver, des flere forgreninger kommer der i geviret. En buk med to lige horn, der stikker ret op, kaldes således en spidsbuk. En buk med to horn, som hver har to grene, kaldes en gaffelbuk. Og en buk med horn, der hver har tre grene, kaldes en seksender.
Mus og muldvarpeskud
Hvor fundet af en bukkeopsats eller synet af et rådyr en tåget novembermorgen kan være fantastisk, byder november dog også på oplevelser, som hus- og haveejere nok ikke vil juble alt for meget over.
»Risikoen for at få mus indenfor stiger i november. For det er blevet koldt udenfor, og så søger de ind i skure, værksteder og måske huse, fordi det er lunere,« forklarer Martin Sleimann.
Vil man gerne have en plan, fin græsplæne, er man nok heller ikke så begejstret, når man opdager, at der kommer flere muldvarpeskud i november end ellers.
»Muldvarpen skal samle vinterforråd og er derfor meget aktiv i november. Den kan samle op mod 500 regnorme, som den bare lige bider hovedet af, og så ligger de der halvdøde i et hulrum under jorden, til den får behov for at spise dem. Og når muldvarpen er aktiv, så laver den også flere muldvarpeskud,« fortæller Martin Sleimann.
Sneglen laver kalklåg
Snegle betragtes nok som en lidt mere hyggelig gæst i haven – i hvert fald dem med hus på: vinbjergsneglen og havesneglen. De gemmer sig under visne blade eller grene og trækker sig ind i deres huse her i november. Her danner de et slags låg over sig selv af kalk for at sikre, at de ikke tørrer ud, og så går de i hi for vinteren.
»Hvis de altså får lov. For gråkragen er en klog fugl og ved godt, der er en lækker snegl inde bag låget. Så jeg har flere gange set, hvordan de samler sådan en snegl med låg op, flyver op og lader sneglen falde ned og blive knust, så de kan spise den,« siger Martin Sleimann.
Et andet dyr, der er i fuld gang med at gå i dvale, er i øvrigt frøen. Nogle arter har allerede gravet sig ned i mudderet på bunden af søerne i Kongelunden, mens de sidste gør det nu.
»Frøerne sætter simpelthen kroppen på standby. Hjertet slår kun ganske langsomt. Og flere af frøerne kan endda tåle frost, « siger Martin Sleimann.
Se på fuglekonger og silkehaler
Fuglene er til gengæld ikke på standby. Tværtimod er mejserne for eksempel meget aktive.
»Vi kan også se den lille fuglekonge, der er fascinerende med sine fem gram kampvægt. Den er i fuld gang med at spise insekter og edderkopper inden vinteren. Hannen er nem at kende med den lille, gule hanekam,« forklarer naturvejlederen.
Silkehalen, der ellers hører til i Sibirien og Nordskandinavien, kan vi også være heldige at få på besøg. Og så har skovskaden gang i at sikre sig et godt vinterforråd. Ligesom mus og egern gemmer den sit forråd af agern og bog rundt omkring i hule træer og andre snedige steder.
»Skovskaden kan huske de fleste steder, den gemmer noget, men ikke alle. Og det er faktisk en del af træernes taktik. For de agern og bog, skaden – og i øvrigt mus og egern – glemmer, bliver til nye ege- og bøgetræer. På den måde hjælper de med at sprede træernes frø, hvilket jo er ret smart,« fortæller Martin Sleimann.
Pluk slåen, og lav slik
Vil man gerne have et konkret formål med at gå en tur her i november, er der også flere ting, man kan gå på jagt efter. For eksempel slåenbær.
»Slåenbær er normalt sure og bitre, men efter lidt nattefrost bliver de søde og kan bruges til mange ting,« lyder det fra Martin Sleimann.
Slåenbær kan bruges til alt fra snaps og gin til sirup og syltning. De kan endda bruges til at lave slik, fordi de indeholder så meget pektin. Kort fortalt kan du koge slåen sammen med nogle æblestykker og sukker, blende massen og smøre den ud på bagepapir. Efter en tur i ovnen bliver det til en vingummiagtig form for slik.
Find rav og julepynt
Går du ned til stranden, kan du også være heldig at finde rav. Det er måske noget, de fleste forbinder med Vesterhavet, men det kan også sagtens skylle ind fra Øresund. Et par dage efter en storm er et godt tidspunkt at kigge efter det forstenede harpiks – særligt her om vinteren, da det kolde vand giver en større opdrift, så ravet nemmere bliver båret ind med strømmen.
Og hvordan er det så lige, dat u kender rav fra andre gyldne, fine sten? Rav er lettere end sten, varmere at røre ved, og hvis du slår det mod tænderne, giver det en blød lyd, ikke et hårdt klonk som ved en almindelig sten.
Så ja, det kan da godt være, at november er et trin på vej mod julen, men der er stadig dejligt i naturen. Og så kan du også bruge måneden til at forberede dig til jul.
»Det er jo perfekt at få samlet ind til juledekorationer. Mos, kogler og pinde er nemme at finde de fleste steder med træer på denne årstid,« siger Martin Sleimann.
Aktiviteter i november
Find rav på stranden efter storm.
Pluk slåenbær, og lav snaps, chutney eller dit eget slik. Tjek www.smagforlivet.dk/materialer/lav-dit-eget-sl%C3%A5en-slik.
Saml kogler, pinde og mos til juledekorationer.
Gå på skattejagt efter en bukkeopsats i skoven.
Pluk havtorn, som du stadig også finder i november.
Om Naturoplevelser i Dragør
13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn. Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter du skal særligt holde øje med hvornår? Og hvilke aktiviteter i naturen indbyder de forskellige årstider særligt til?
Det giver Dragør Nyt dig fremover en guide til hver måned. Naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen, men nu tager han os alle sammen med.
Kirsten Marie Juel Jensen
7. november 2025 11.35
5. Daginstitutioner
»Vi skal fortsætte 60/40-fordelingen, og at vi uddanner vores medhjælpere til pædagoger.«
6. Klima og natur
»Vi skal understøtte skovrejsning, fastholde plejeplanerne på strandengene og have et øget fokus på biodiversitet på strandengene.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Vi skal udvikle det nye erhvervsområde. Vi har taget initiativet til en erhvervsstrategi. Det arbejde fortsætter vi med. Vi skal løbende samarbejde med detailhandlen for at blive ved med at sikre, at vi kan fastholde butikslivet.«
8. Fritidslivet
»Vi skal have nyt kunstgræs til boldklubben og bedre arealdisponering. Vi skal støtte og udvikle vort foreningsliv.«
9. Kulturlivet
»Vi skal understøtte aktiviteter i lokalområdet og få implementeret ny kulturpolitik.«
10. Ungdomslivet
»Vi skal bakke op om det gode ungdomsliv med lokale aktiviteter og tilbud, der passer til de unge. Vi skal arbejde for gode busforbindelser til ungdomsuddannelserne.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Der er ikke så mange muligheder her. Vi har allerede givet mulighed for boligfortætning. Ellers har vi kun tre grunde tilbage, hvor der kan bygges.«
12. De svageste i samfundet
»De Konservative værner om de svageste og har et fokus på at støtte dem i bedre at kunne klare sig selv. Vi er en udpræget køberkommune af sociale tilbud, da vi ikke har dem selv. Vi fastholder en god socialpolitik og de indsatser, vi har.«
Om Martin Wood Pedersen
Alder: 55 år.
Uddannelse: Hd i afsætning fra CBS.
Job: Administrerende direktør i Kärcher Danmark A/S.
Familie: Har to voksne børn, Isabella på 23 år og William på 21 år. Kæreste og sambo med Birgitte Borup og har to hunde, Nova og Luna på fire og fem år.
Fritidsinteresser: Politik, masser af sport og motion, venner og familie.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2018. Er i dag gruppeformand for den konservative gruppe og sidder i Klima-, By- og Erhvervsudvalget.
Om kandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Vi har været igennem alle spidskandidater, og nu er vi i gang med at præsentere alle de andre kandidater, der stiller op til KV25, som har svaret på vores spørgsmål.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
Tim Panduro
7. november 2025 09.12
Sille Juhl Prang, der er chef for miljø og compliance i Københavns Lufthavn, lader forstå, at det ikke er med lufthavnens gode vilje, at udbuddet er forsinket i et år. Det skyldes problemer med at få klarlagt kravene til anlægget.
»Vi ønsker naturligvis at få etableret renseanlægget ved U8 så hurtigt som muligt, og vores oprindelige forventning var, at det kunne sendes i udbud og sættes i drift inden 2026. Imidlertid skal vi kende myndighedernes krav til anlægget, før vi kan sende det i udbud. Lige nu er vi i dialog med Tårnby Kommune for at få klarlagt disse krav, så vi kan stille de rette betingelser i udbudsmaterialet. På den måde sikrer vi, at vi ender med det bedste anlæg, der lever op til kommunens krav,« lyder budskabet fra miljøchefen.
Tim Panduro
7. november 2025 06.16
Ifølge planchef i Dragør Kommune Joan Jacobsen har klagen til Planklagenævnet ikke opsættende virkning. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at godkende lokalplanen, uden at der ligger et svar fra Planklagenævnet, ligesom der kan gives byggetilladelse, før klagenævnet har udtalt sig.
Skaterbanen er et projekt, der har været under opsejling i adskillige år. En frivillig gruppe af borgere i Dragør har rejst midler gennem fonde og har stået for ansøgningsprocessen hos kommunen – og hvis lokalplanen som ventet bliver vedtaget inden årets udgang, vil det betyde, at skaterbanens byggeri kan komme i gang inden for relativt få måneder.
Kærlighed til havnen
Skaterbanen har været længe undervejs, siden de første planer blev luftet – og fra foreningen bag banen bliver der lagt et stort arbejde i at forsøge at imødekomme bekymringerne, som blandt andet handler om støj, indkig og brug af det offentlige område. Det fortæller Anders Find fra projektgruppen bag skaterbanen.
»Vi er meget interesserede i at gå i dialog med dem, der er kritiske over for projektet. Når vi møder dem, er det helt tydeligt, at deres kritik kommer fra den kærlighed til havnen, som vi også har. Vi har mange ting til fælles, og vi har mange fællesinteresser, men der er desværre også nogle misforståelser i forhold til skaterbanen,« siger han og understreger, at der er tænkt meget i at begrænse støjgenerne. Således vil der hverken være metal eller træ, der kan give lyd fra sig, men alene støbt beton – og støjen fra brugerne vil også blive begrænset, mener han.
»Banen bliver en udvidelse af den, der allerede ligger der, og den er placeret ved siden af legepladsen på havnen. Tanken er, at den skal henvende sig til en aldersgruppe på op til 11–12 år, så det bliver altså ikke store teenagegrupper, der hører musik, som nogle måske har frygtet,« siger han.
»Grundlæggende vil vi udvide en bane, der allerede ligger på et område, som er udlagt til rekreativt brug. De højeste punkter på banen bliver 120 centimeter høje, så man vil ikke kunne se noget, der stikker op, når man kigger ned fra den gamle by. Der er bare tale om en opgradering af en bane, der har ligget der siden 2014,« siger Anders Find, som kommer med en opfordring til alle, der er bekymrede:
»Hvis der er folk, der kritiske eller nervøse over, hvad udvidelsen betyder, håber jeg, at de vil tage fat i os på vores offentlige Facebook-side. Vi vil meget gerne svare på de spørgsmål, som folk måtte have.«
Dragør Kommune oplyser, at der ved høringsfristens udløb var kommet 64 høringssvar ind om den nye skaterbane.
Freja Bundvad
6. november 2025 17.32
»Vi har optrådt fra Grønland til Malaga, Tyskland og i hele Danmark – fra Skagen til Bornholm,« fortæller Martin Thorsen, trommeslager i bandet.
Dragør har de også besøgt før, og ifølge Martin Thorsen glæder de sig til at vende tilbage:
»Det er jo lidt specielt. Det er her, John Mogensen har haft sin gang og hverdag,« uddyber han.
Et personligt ritual ved Mogensens grav
For bandet handler det ikke kun om musikken. Når de har været i nærheden af Dragør i forbindelse med koncerter, har de gjort det til en vane at besøge John Mogensens grav i Store Magleby.
»Vi har ofte besøgt ham på kirkegården, når vi har spillet i nærheden, og sagt tusind tak for de sange, han har lavet, og som stadig holder den dag i dag,« siger Martin Thorsen.
Freja Bundvad
6. november 2025 15.24
Ved det seneste børnevalg i 2022 kunne børnene blandt andet stemme på Eddie fra bøgerne om Sallys far. Eddie vandt med sloganet »Ja til at bestemme selv« og slog dermed konkurrenter som Star Girl og Nomerne.
I år kan børn stemme på ti forskellige kandidater, herunder Hunden Ib, Lulu Lukøje og Møgmis. Hvem der ellers er på stemmesedlen, afsløres først den 27. oktober.
Valg i børnehøjde
Børnesalen på Dragør Bibliotek er indrettet som valglokale. Her finder man både stemmeboks og stemmeurne, så børnene kan opleve hele valghandlingen. Det er muligt at tage forældre eller søskende med i stemmeboksen, hvis barnet ønsker det.
Børnevalget er en landsdækkende kampagne arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker i hele landet.
I Dragør kan børn afgive deres stemme fra den 27. oktober til og med den 18. november. Når stemmerne er talt op, bliver årets vinder offentliggjort.
